Artikel VI. Om lovens tredje brug

STATUS CONTROVERSIAE

Hovedspørgsmålet i denne strid.

1] Loven er givet menneskene af tre grunde: for det første for at opretholde ydre tugt og orden over for de vilde og ulydige; for det andet for at føre menneskene til erkendelse af deres synder; for det tredje for at de genfødte, som kødet dog stadig hænger ved, for kødets skyld kan have en bestemt regel, som de skal indrette og styre hele deres liv efter. Nu er der opstået strid mellem nogle få teologer om lovens tredje brug, nemlig om loven også skal indskærpes over for de genfødte kristne eller ej. Den ene part har sagt ja, den anden nej.

AFFIRMATIVA

Den rette kristne lære i denne strid.

2] 1. Vi tror, lærer og bekender: De rettroende og sandt til Gud omvendte mennesker er ved Kristus befriet og løst fra lovens forbandelse og tvang. Alligevel er de ikke af den grund uden lov; de er tværtimod forløst af Guds Søn netop for at øve sig i den dag og nat, Sl 119. Heller ikke vore første forældre levede uden lov, end ikke før faldet, for Guds lov var også skrevet i deres hjerte, da de blev skabt i Guds billede, 1 Mos 2 og 3.

3] 2. Vi tror, lærer og bekender, at lovens prædiken skal indskærpes med flid, ikke alene over for de vantro og ubodfærdige, men også over for de rettroende [de sandt troende], de sandt omvendte, de genfødte og dem, der er retfærdiggjort ved troen.

4] 3. For selv om de er genfødt og fornyet i deres sinds ånd, så er denne genfødsel og fornyelse ikke fuldkommen i denne verden, men kun begyndt. De troende står med deres sinds ånd i en stadig kamp mod kødet, det vil sige mod den fordærvede natur og art, som hænger ved os helt til døden. På grund af denne gamle Adam, som stadig sidder i menneskets forstand, vilje og alle dets kræfter, er det nødvendigt, at Herrens lov altid lyser foran dem, så de ikke ud fra menneskelig andagt finder på egenrådige og selvvalgte gudstjenester. Det er også nødvendigt, at den gamle Adam ikke får lov at følge sin egen vilje, men tvinges imod sin vilje – ikke alene ved lovens formaning og trussel, men også ved straffe og plager – til at følge Ånden og overgive sig som fange, 1 Kor 9; Rom 6, 7 og 12; Gal 5 og 6; Sl 119; Hebr 13.

5] 4. Hvad dernæst angår forskellen mellem lovens gerninger og Åndens frugter, så tror, lærer og bekender vi: De gerninger, der sker efter loven, er og kaldes lovens gerninger, så længe de alene bliver presset ud af mennesket ved straffenes tvang og truslen om Guds vrede.

6] 5. Åndens frugter er derimod de gerninger, som Guds Ånd, der bor i de troende, virker gennem de genfødte, og som de troende gør, for så vidt som de er genfødt, som om de ikke kendte til noget bud, nogen trussel eller nogen belønning. Sådan lever Guds børn i loven og vandrer efter Guds lov, som Paulus i sine breve kalder Kristi lov og sindets lov [*, og alligevel er de ikke under loven, men under nåden, Rom 7 og 8].

7] 6. Sådan er og bliver loven én og den samme lov både for de bodfærdige og de ubodfærdige, for genfødte og ikke-genfødte mennesker, nemlig Guds uforanderlige vilje. Forskellen, hvad lydigheden angår, ligger alene hos menneskene: Den, der endnu ikke er genfødt, gør det, som loven kræver af ham, af tvang og modvilligt (sådan gør også de genfødte efter kødet). Men for så vidt som den troende er født på ny, gør han uden tvang og med villig ånd det, som lovens trusler aldrig nogensinde ville kunne tvinge ud af ham.

NEGATIVA

Falsk modlære.

8] Derfor forkaster vi som en skadelig lære og vildfarelse, der strider mod kristen tugt og sand gudsfrygt, når der læres, at loven på den ovennævnte måde og i det ovennævnte omfang ikke skal indskærpes over for de kristne og rettroende, men alene over for de vantro, ikke-kristne og ubodfærdige.