Artikel XII. Om andre grupper og sekter som aldrig har bekendt sig til Den Augsburgske Bekendelse

1] For at man ikke stiltiende skal tilskrive os sådanne grupper, fordi vi ikke har nævnt dem i den foregående forklaring, har vi til sidst kort villet opregne de artikler, hvor de farer vild og lærer imod vor ofte nævnte kristne tro og bekendelse.

Gendøbernes vildfarende artikler.

2] Gendøberne er indbyrdes delt i mange grupper, hvor den ene forsvarer mange vildfarelser og den anden få. Men alle sammen fører de en lære, som hverken kan tåles eller accepteres i kirken, i samfundet og det verdslige styre eller i hjemmet.

Artikler, der ikke kan tåles i kirken.

3] 1. At Kristus ikke har taget sit legeme og blod af Jomfru Maria, men har bragt dem med sig fra himlen.

4] 2. At Kristus ikke er sand Gud, men blot har flere af Helligåndens gaver end noget andet helligt menneske.

5] 3. At vor retfærdighed for Gud ikke alene beror på Kristi eneste fortjeneste, men på fornyelsen og dermed på vor egen fromhed, som vi vandrer i. Denne fromhed bygger for en stor del på en egen, særlig, selvvalgt åndelighed og er i grunden ikke andet end en ny form for munkevæsen.

6] 4. At udøbte børn ikke er syndere for Gud, men retfærdige og uskyldige, og at de i deres uskyld, fordi de endnu ikke er kommet til fornuftens brug, bliver frelst uden dåben (som de efter gendøbernes påstand ikke har brug for). De forkaster altså hele læren om arvesynden og alt, hvad der hører med til den.

7] 5. At børnene ikke skal døbes, før de er kommet til fornuftens brug og selv kan bekende deres tro.

8] 6. At de kristnes børn, fordi de er født af kristne og troende forældre, er hellige og Guds børn også uden dåben og før dåben. Af den grund hverken værdsætter eller fremmer de barnedåben – imod de udtrykkelige ord i Guds løfte, som kun gælder dem, der holder hans pagt og ikke foragter den, 1 Mos 17.

9] 7. At det ikke er en sand kristen menighed, hvor der stadig findes syndere.

10] 8. At man ikke må høre prædiken eller komme i de kirker, hvor der tidligere er blevet holdt og læst pavelig messe.

11] 9. At man ikke må have noget at gøre med de præster, der prædiker evangeliet i overensstemmelse med Den Augsburgske Bekendelse og revser gendøbernes prædikener og vildfarelser, og at man hverken må tjene dem eller udføre noget arbejde for dem, men skal fly og sky dem som nogle, der forvansker Guds ord.

Artikler, der ikke kan tåles i samfundet.

12] 1. At øvrigheden i Det Nye Testamente ikke er en stand, der behager Gud.

13] 2. At et kristent menneske ikke med god og uskadt samvittighed kan bære eller forvalte øvrighedens embede.

14] 3. At en kristen ikke med uskadt samvittighed må bruge øvrighedens embede mod de onde, når sagerne kræver det, og at undersåtterne ikke må påkalde den magt, som øvrigheden har og har fået fra Gud, for at få beskyttelse og værn.

15] 4. At et kristent menneske ikke med god samvittighed kan aflægge ed eller med en ed aflægge troskabsløfte til sin landsfyrste eller overherre.

16] 5. At øvrigheden i Det Nye Testamente ikke med uskadt samvittighed kan straffe forbrydere på livet.

Artikler, der ikke kan tåles i hjemmet.

17] 1. At en kristen ikke med god samvittighed kan beholde eller eje noget for sig selv, men er forpligtet til at give det til fællesskabet [fælleskassen].

18] 2. At en kristen ikke med god samvittighed kan være kroejer, købmand eller knivsmed.

19] 3. At ægtefæller må skilles fra hinanden for troens skyld, og at den ene må forlade den anden og gifte sig med en anden, som har samme tro som han selv.

Schwenckfeldianernes vildfarende artikler.

20] 1. At alle, der anser Kristus efter kødet for en skabning, ikke har nogen ret erkendelse af Kristus som den regerende himmelkonge.

21] 2. At Kristi kød ved ophøjelsen har antaget alle guddommelige egenskaber på en sådan måde, at Kristus som menneske i magt, kraft, majestæt og herlighed er Faderen og Ordet lig i alle henseender, i grad og i væsenets stilling, så der nu kun er ét væsen, én egenskab, én vilje og én herlighed for begge naturer i Kristus, og at Kristi kød hører med til den hellige treenigheds væsen.

22] 3. At kirkens tjeneste, det prædikede og hørte ord, ikke er et middel, som Gud Helligånden bruger til at lære menneskene og virke den frelsende erkendelse af Kristus, omvendelse, bod, tro og ny lydighed i dem.

23] 4. At dåbens vand ikke er et middel, som Gud Herren bruger til at besegle barnekåret og virke genfødslen.

24] 5. At brødet og vinen i den hellige nadver ikke er de midler, som Kristus uddeler sit legeme og blod gennem og med.

25] 6. At et kristent menneske, som virkelig er genfødt ved Guds Ånd, fuldkomment kan holde og opfylde Guds lov i dette liv.

26] 7. At det ikke er en sand kristen menighed, hvor der ikke praktiseres offentlig udelukkelse eller en ordnet fremgangsmåde for bandlysning.

27] 8. At en kirkens tjener ikke kan lære andre mennesker med gavn eller uddele rette, sande sakramenter, hvis han ikke også selv personligt er virkelig fornyet, genfødt, retfærdig og from.

De nye arianeres vildfarelse.

28] At Kristus ikke er sand, væsensmæssig, naturlig Gud af samme evige guddommelige væsen som Gud Fader og Helligånden, men alene er prydet med guddommelig majestæt under og ved siden af Gud Fader.

Antitrinitarernes vildfarelse.

29] Dette er en helt ny sekt, som man aldrig før har hørt om i kristenheden. Dens tilhængere tror, lærer og bekender, at Faderen, Sønnen og Helligånden ikke er ét eneste, evigt guddommeligt væsen. De mener, at ligesom Gud Fader, Søn og Helligånd er tre forskellige personer, sådan har også hver person sit eget, forskellige væsen, som er adskilt fra Guddommens andre personer. Og disse tre er så enten lige i magt, visdom, majestæt og herlighed, sådan som tre forskellige mennesker, der i deres væsen er adskilt fra hinanden, ellers kan være det; eller også er de forskellige i væsen og egenskaber, så at Faderen alene er den rette, sande Gud.

30] Alle disse og lignende artikler og de øvrige vildfarelser, der hænger sammen med dem og følger af dem, forkaster og fordømmer vi som urigtige, falske og kætterske. De strider mod Guds ord, de tre trosbekendelser, Den Augsburgske Bekendelse og Apologien, De Schmalkaldiske Artikler og Luthers katekismer. Alle fromme kristne, af høj og lav stand, skal vogte sig for dem, så sandt de har deres sjæls frelse og salighed kær.

31] Dette er vores alles lære, tro og bekendelse. Den vil vi stå til ansvar for på den yderste dag over for den retfærdige dommer, vores Herre Jesus Kristus. Vi vil hverken hemmeligt eller offentligt tale eller skrive imod den, men ved Guds nåde agter vi at blive ved den. Det har vi efter grundig overvejelse, i sand gudsfrygt og under påkaldelse af Gud, bekræftet med vores egenhændige underskrift. [I håndskrifterne står der ved slutningen af Epitome: «Actum Bergae. den 29. Mai, Anno 1577.» [Udfærdiget i Berge (Kloster Berge ved Magdeburg) den 29. maj i året 1577.] Derefter følger som underskrifter navnene: Iacobus Andreä D., Nicolaus Selneccerus D., Andreas Musculus D., Christophorus Cornerus D., David Chyträus D., Martinus Chemnitius D. Det samme står ved slutningen af Declaratio, dog uden Actum og dato.]