Om prædikeembedet

Hvad slags embede er prædikeembedet?

Det er ikke et verdsligt herredømme til at styre jordiske og politiske sager, Luk 22; 2 Tim 2. Det er heller ikke et åndeligt herredømme med fuld magt til at herske over kirkerne efter eget forgodtbefindende, 2 Kor 1; 1 Pet 5. Det er heller ikke et erhverv, man driver for at tjene penge, 1 Tim 3 og 6; 1 Pet 5. Men det er et åndeligt embede til tjeneste for kirken, stiftet og indsat af Gud, 2 Kor 14 [sådan i kilden; 2 Kor har kun 13 kapitler]. Præsterne er og skal være Guds tjenere i Kristi rige og forvaltere af Guds hemmeligheder, 1 Kor 4; Kol 1. Ved det ordentlige kald har Gud pålagt og betroet dem embedet at vogte Guds menighed med den rene lære af Guds ord, ApG 6 og 20; Ef 3 og 4, med forvaltning og uddeling af sakramenterne, Matt 28; 1 Kor 11, og med den rette brug af kirkens nøgler, så de løser og binder synder både over for alle og over for den enkelte, Matt 16; Joh 20. Alt dette skal ske efter den bestemte og afgrænsede befaling, som overhyrden har givet som rettesnor i sit ord, Matt 28.

Er det rigtigt at ordinere nogen til embedet eller lade ham komme til det uden prøvelse, sådan som vigselsbiskopperne gør?

Nej, for Gud har i sit ord foreskrevet en bestemt form for kaldet, læren og livet hos dem, som prædikeembedet skal betros. Derfor må man virkelig omhyggeligt forhøre sig og undersøge, hvordan det står til med kald, lære og liv hos de pågældende. Ellers gælder det, som Paulus siger i 1 Tim 5,22: Den, der for hurtigt lægger hænderne på nogen, får del i andres synder. Derfor har de ældre koncilier truffet mange strenge bestemmelser om prøvelsen af dem, der skal ordineres. De findes hos Gratian, distinktion 23, 24 og 81. Kanon 4 fra det fjerde koncil i Karthago fastsætter: Den, der skal ordineres, skal først prøves, og når han ved prøvelsen er fundet ret undervist, skal han ordineres. Og en kanon fra Nikæa siger: Hvis nogen er blevet forfremmet til presbytere uden prøvelse, optager den kirkelige stand dem ikke, fordi hænderne er blevet lagt på dem imod reglen.

Hvilke hovedstykker skal man da først og fremmest behandle og tale om med ordinanderne og de andre præster ved eksaminationen?

Fire: 1. om kaldet; 2. om læren om Ordet og sakramenterne; 3. om kristne ceremonier i kirken; 4. om kirkens tjeneres gudfrygtige liv og vandel.