Almindelige regler for et fromt liv

Fromhed er den højeste visdom.

Hver dag kommer du døden, dommen og evigheden nærmere; tænk derfor hver dag på, hvordan du skal bestå ved dødens og dommens strenge undersøgelse, og hvordan du skal leve i evighed. Våg nøje over alle tanker, ord og handlinger, for engang skal der aflægges nøje regnskab for dem alle (Matt 12,36). Tænk om aftenen, at døden står for døren i nat; tænk om morgenen, at døden står for døren i dag. Udsæt ikke omvendelsen og den gode gerning til i morgen, for morgendagen er uvis, men døden, der nærmer sig, er altid vis; intet står fromheden mere imod end udsættelse; hvis du foragter Helligåndens indre kald, når du aldrig frem til sand omvendelse (Sir 18,22). Udsæt ikke omvendelsen og den gode gerning til alderdommen, men giv Gud selve den blomstrende ungdom; for den unge er alderdommen uvis, men for den unge, som ikke angrer, står undergangen sikker og rede; ingen alder egner sig bedre til at tjene Gud end ungdommen, når den er fuld af kraft i legeme og sjæl. Du må ikke begå en ond handling for at vinde et menneskes gunst, for det er ikke dette menneske, men Gud, der engang skal dømme dit liv; sæt derfor ingen menneskers gunst over Guds nåde. På Herrens vej går vi enten frem eller tilbage; prøv derfor dit liv hver eneste dag, om du går frem eller tilbage i stræben efter fromhed. At stå stille på Herrens vej er at gå tilbage; lad det derfor ikke behage dig at stå stille i fromhedens løb, men stræb altid efter at vandre på Herrens vej. Vær i din omgang venlig mod alle, til besvær for ingen, fortrolig med få. Lev fromt for Gud, kyskt for dig selv, retfærdigt for din næste; vis din ven venlighed, din fjende tålmodighed, alle velvilje og dem, du kan, velgørenhed. Dø hver dag i livet fra dig selv og dine laster, så kan du i døden leve for Gud.

Lad barmhjertigheden vise sig i dit sind, venligheden i dit ansigt, ydmygheden i din fremtoning, beskedenheden i dit samliv, tålmodigheden i trængslen. Tænk altid på tre ting, der er forbi: det onde, du har gjort, det gode, du har forsømt, den tid, du har spildt. Tænk altid på tre ting, der er nu: hvor kort det nærværende liv er, hvor vanskeligt det er at blive frelst, og hvor få der bliver frelst. Tænk altid på tre ting, der skal komme: døden – intet er mere gruopvækkende; dommen – intet er mere frygtindgydende; helvedes straf – intet er mere uudholdeligt. Lad aftenbønnen rette op på den forløbne dags synder; lad ugens sidste dag rette op på de foregående dages forseelser. Tænk om aftenen på, hvor mange der den dag er styrtet i helvede, og tak Gud, fordi han har givet dig tid til at angre. Der er tre ting over dig, som aldrig må gå dig af minde: øjet, der ser alt, øret, der hører alt, og bøgerne, hvori alt bliver skrevet. Gud har givet sig selv helt til dig; giv også dig selv helt til din næste; det bedste liv er det, der helt tjener andre. Vis den, der står over dig, lydighed og ærbødighed, den, der er din lige, råd og hjælp, den, der står under dig, omsorg og tugt. Lad dit legeme være underlagt din sjæl og din sjæl Gud. Græd over det onde, du har gjort, regn de goder, du har nu, for ringe, og begær de kommende goder af hele dit hjertes længsel. Husk din synd, så du sørger; husk døden, så du holder op; husk Guds retfærdighed, så du frygter; husk Guds barmhjertighed, så du ikke fortvivler.

Drag dig så meget, du kan, bort fra verden, og vi dig helt til Herrens tjeneste. Tænk altid på, at kyskheden er i fare i overflod, ydmygheden i rigdom og fromheden i travlhed. Søg ikke at behage nogen uden Kristus; frygt ikke at mishage nogen uden Kristus. Bed altid Gud om, at han vil befale, hvad han vil, og give, hvad han befaler; at han vil dække over det, der er sket, og styre det, der skal komme. Sådan som du vil ses, sådan skal du også være; for Gud dømmer ikke efter skinnet, men efter sandheden. Vogt dig for mange ord, for dommen kræver regnskab for hvert unyttigt ord (Matt 12,36). Dine gerninger, hvordan de end er, forgår ikke, men sås som en slags evighedens frø: sår du i kødet, skal du af kødet høste fordærv; sår du i Ånden, skal du af Ånden høste den evige gengælds løn (Gal 6,8). Verdens hæder følger dig ikke efter døden, og rigdommens dynger følger dig ikke; nydelserne følger dig ikke, og verdens forfængeligheder følger dig ikke, men når livet har nået sin sidste stund, følger alle dine gerninger dig (Åb 14,13). Sådan som du vil være i dommen, sådan skal du derfor i dag træde frem for Guds åsyn. Se ikke på det, du har, men se hellere på det, du mangler; vær ikke hovmodig over det, der er givet dig, men lad dig hellere ydmyge af det, der er nægtet dig; lær at leve, mens du endnu kan leve; i denne tid vindes eller tabes det evige liv; efter døden er der ikke længere tid til at virke, men så begynder gengældelsens tid; i det kommende liv ventes ingen gerning, men gerningernes gengæld.

Lad den hellige betragtning føde kundskab i dig, kundskaben anger, angeren andagt, og lad andagten skabe bøn. Mundens tavshed er et stort gode for hjertets fred; jo mere du er skilt fra verden, desto mere velbehagelig vil du være for Gud. Hvad du end ønsker at få, så bed Gud om det; hvad du end har, så tilskriv Gud det; den, der ikke takker for de gaver, han har fået, er ikke værdig til at få flere; nådens strøm holder op at løbe, hvor takken ikke strømmer tilbage. Vend alt, hvad der hænder dig, til det gode: hver gang medgang kommer til dig, så regn med, at du får stof til at velsigne og lovprise; hver gang modgang kommer, så regn med, at den er en påmindelse om anger og omvendelse. Vis din magts styrke ved at hjælpe, din visdoms styrke ved at undervise, din rigdoms styrke ved at gøre godt. Lad ikke modgang knuse dig og ikke medgang gøre dig hovmodig. Lad Kristus være dit livs mål; følg ham på vejen, så du kan nå ham i fædrelandet. Lad i alle ting dyb ydmyghed og brændende kærlighed være din største omsorg: lad kærligheden løfte dit hjerte op til Gud, så du holder fast ved ham; lad ydmygheden trykke dit hjerte ned, så du ikke bliver hovmodig. Regn med Gud som Fader i mildhed og som Herre i tugt, som Fader med blid magt og som Herre med streng; elsk ham inderligt som Fader, frygt ham, som du bør, som Herre; elsk ham, fordi han vil barmhjertighed, frygt ham, fordi han ikke vil synd. Frygt Herren, og håb på ham (Sl 37,5); erkend din elendighed, og pris hans nåde.

O Gud, du som har givet at ville, giv også at fuldbringe (Fil 2,13)!