Om helvedesstraffenes evighed

De ugudeliges evige pine.

Tænk på helvedesstraffenes evighed, du fromme sjæl, så vil du bedre forstå, hvor svære de er. I helvede er der en flamme, som raser og brænder uden ende. De fordømtes liv er at dø uden ende; deres død er at leve i evige straffe. Den, der piner, bliver ikke træt, og den, der pines, dør aldrig. Sådan fortærer ilden dér, at den dog altid bevarer; sådan øges pinslerne dér, at de dog altid fornyes; sådan skal de fordømte dø, at de altid lever; sådan skal de leve, at de altid dør. At nogen skal pines uden nogen sinde at få ende, det overgår virkelig alle fortvivlelsens grænser. For hvad er tungere end altid at ville det, som aldrig skal ske, og altid ikke at ville det, som aldrig skal holde op? I evighed skal de fordømte ikke opnå det, de vil, og i evighed skal de tvinges til at lide det, de ikke vil. Når Guds vrede holder op, holder også de fordømtes straf op; men vreden er evig, altså er også straffen evig. Når de fordømte angrer oprigtigt, kan de blive befriet fra deres synder; men angerens tid er lukket, altså er der intet håb om tilgivelse tilbage. Når djævlene holder op med at pine, holder de fordømte op med at blive pint; men Djævelens raseri holder aldrig op, altså holder det fordømte menneskes pine aldrig op. Når Guds retfærdighed ændres, ændres også de fordømtes straffe; men Guds retfærdighed er uforanderlig, altså skal de fordømtes straffe være evige. Det hører med til en streng doms afgørelse, at de, som i dette liv aldrig ville være uden synd, aldrig skal være uden straf. Det er rimeligt, at den fordømte ikke får nogen ende på gengældelsen, han som ikke ville have nogen ende på forbrydelsen, så længe han kunne. De fordømte syndede i deres evighed, det vil sige, så længe de levede; det er retfærdigt, at de straffes i Guds evighed. De syndede med en ende, fordi de levede med en ende; de ville jo ikke have syndet med en ende, hvis de havde kunnet leve uden ende, så de kunne synde uden ende.

Også helvedesildens brændsel er evigt, nemlig syndens plet; med rette er derfor også straffen evig. Syndernes skændsel hos de fordømte skal ikke fjernes fra Guds øjne; hvordan skulle så størrelsen af de straffe, der er fastsat for synderne, kunne fjernes? Desuden er synden et uendeligt onde, fordi den er begået mod det uendelige gode, og Kristus betalte en uendelig pris for den; med rette er der derfor fastsat en uendelig straf over dem, som dør i deres synder. Mennesket ødelagde det evige gode i sig selv; ved Guds retfærdige dom faldt det derfor i det evige onde. Gud skabte i begyndelsen mennesket i sit billede, så det kunne leve med ham i evighed; da mennesket var faldet i synd, fornyede Gud det ved Kristus i sit billede. Han beredte alle midlerne til den evige frelse og tilbød alle det evige livs løn; derfor er det retfærdigt, at de, som ville være uden den evige løn, også bliver underlagt evige straffe. Den onde vilje skal aldrig tages fra de fordømte; derfor skal den onde viljes straf aldrig tages bort. De fordømte valgte en øjeblikkelig lyst og verdens begrænsede goder frem for det uendelige gode, Gud; de stræbte hellere efter dette flygtige og meget korte livs nydelser end efter det evige livs rigdom; derfor er det rimeligt, at de mærker uendelige straffe.

O endeløse evighed! O evighed, som intet tidsrum kan måle! O evighed, som ingen menneskelig forstand kan fatte, hvor meget du forøger de fordømtes straffe! Efter utallige tusinder af år skal de altid være tvunget til at tænke, at dette kun er begyndelsen på deres pinsler. Hvor tungt er det at ligge ubevægelig i den blødeste seng i tredive år: hvad så at brænde i tredive tusind gange tusind år i denne svovlsø? O evighed, evighed! Du alene gør de fordømtes straffe større end alt mål! De fordømtes straf er tung på grund af straffenes bitterhed; den er tungere på grund af straffenes mangfoldighed; den er tungest på grund af straffenes evighed. Dér skal være død uden død, ende uden ende, undergang uden undergang, fordi døden altid lever, enden altid begynder, og undergangen ikke kan gå under. De fordømte skal søge livet og ikke finde det, de skal søge døden, og døden skal flygte fra dem (Åb 9,6); efter hundrede tusinde gange tusind gange tusind år skal de uden nogen ende vende tilbage til pinsler, der lever op igen. Tanken om, at smerten fortsætter, skal pine dem mere end følelsen af den ydre pine. Hvad kan være mere elendigt end sådan at dø, at du altid lever, og sådan at leve, at du altid dør? Dette liv skal være dødbringende og døden udødelig; er du liv, hvorfor dræber du så? Er du død, hvordan varer du så altid?

Hvad evigheden er, kender vi ikke fuldt ud; for der er ingen tvivl om, at det, som ikke afgrænses af noget tidsmål, heller ikke kan fattes af noget skabt sind. Vil du dog gøre dig et skøn over evighedens længde, så skal du tænke på tiden før verden. Hvis du kan finde Guds begyndelse, kan du også finde ud af, hvornår de fordømtes straf skal få ende. Forestil dig et uhyre højt bjerg, som i størrelse overgår himlens og jordens udstrækning; forestil dig, at en fugl hvert tusinde år bærer et korn af det fineste støv bort fra dette bjerg. Man kunne håbe, at bjergets størrelse til sidst, efter mange ufattelige tusinder af år, ville få ende; men man kan ikke håbe, at denne helvedesild nogen sinde skal få ende. De udvalgtes løn skal aldrig få ende, og heller ikke de fordømtes straffe skal nogen sinde få ende, for ligesom Guds barmhjertighed mod de udvalgte er uendelig, sådan er Guds retfærdighed mod de forkastede uendelig. Sæt, at der er lige så mange slags pinsler hos de fordømte, som der er dråber i det store hav. Forestil dig, at en lille fugl hvert tusinde år kommer flyvende og øser en lille dråbe af havet. Man kunne håbe, at havets vandmængde til sidst ville blive udtømt; men man kan ikke håbe, at de fordømtes straffe nogen sinde skal få ende.

Du fromme sjæl, lad de fordømtes evige straf altid stå dig for øje; at huske på helvede forhindrer, at man falder i helvede. Sørg for at angre, mens det endnu er tilgivelsens tid. Hvad andet skal denne ild fortære end dine synder? Jo mere du hober synder op, desto mere brændsel gemmer du op.

Herre Jesus, du som har gjort fyldest for vore synder ved din lidelse, bevar os fra den evige fordømmelse! Amen.