Om de frommes åndelige opstandelse

At opstå med Kristus er liv.

For at nogle sider ikke skulle stå tomme, har man fundet det godt også at føje denne betragtning til som et tillæg.

Kristi opstandelse gavner ikke, medmindre Kristus også opstår i dig. Ligesom Kristus må undfanges, fødes og leve i dig, sådan må han også opstå i dig. Forud for al opstandelse går døden, for kun det, der er faldet, opstår; sådan forholder det sig også med denne åndelige opstandelse. Kristus opstår ikke i dig, medmindre Adam først dør i dig; det indre menneske opstår ikke, medmindre det ydre først begraves; Åndens nyhed træder ikke frem, medmindre kødets gamle væsen først skjules. Og det er ikke nok, at Kristus opstår i dig én gang, for den gamle Adam kan ikke slukkes på et øjeblik. Hver dag vil den gamle Adam blive levende igen i dig; sluk ham hver dag, så Kristus hver dag kan begynde at leve i dig. Kristus steg ikke op til himlen og gik ikke ind til sin herlighed, før han var opstået fra døden (Luk 24,26); sådan kan du ikke gå ind til den himmelske herlighed, medmindre Kristus først opstår i dig og lever i dig. Den, i hvem Kristus ikke lever, er ikke en del af Kristi mystiske legeme, og ingen skal af Kristus føres ind i den sejrende kirke, undtagen den, der har været lem på hans legeme i den stridende kirke. Trolovelsen går forud for ægteskabet; den sjæl skal ikke føres ind til det himmelske Lams bryllup (Åb 19,7), som ikke i dette liv ved troen er trolovet med Kristus (Hos 2,21) og beseglet med Helligåndens pant. Lad derfor Kristus opstå og leve i dig, så du kan leve med ham i evighed. Dette er den første opstandelse. Salig og hellig er den, som har del i den første opstandelse; over ham har den anden død ingen magt (Åb 20,5–6). Vil du ved legemernes opstandelse gå frem til livet, så må Kristus hver dag opstå i dig i dette liv.

Da Kristus opstod, stod solen op (Mark 16,2); sådan skal også det frelsende lys, kundskaben om Gud, stå op i din sjæl, hvis Kristus opstår åndeligt i dig. Hvordan skulle der dér kunne være lys fra den frelsende kundskab om Gud, hvor de groveste synders mørke endnu har plads? Herrens frygt er visdommens begyndelse (Sl 111,10); hvordan skulle der så dér kunne være himmelsk visdom, hvor Herrens frygt aldrig har haft plads? Men den, der i dette liv er uden den guddommelige kundskabs lys, hvordan kan han i det kommende liv få del i det evige lys? Kun lysets børn går over til det evige lys; mørkets børn går over til det evige mørke. Den opstandne Kristus havde sejret over døden: sådan er den, i hvem Kristus opstår åndeligt, gået over fra døden til livet (Joh 5,24); for den, i hvem dødens sejrherre lever, kan ikke overvindes af døden. Den opstandne Kristus førte en fuldkommen retfærdighed med sig (Dan 9,24); for han døde for vore synders skyld og opstod for vor retfærdigheds skyld (Rom 4,25); sådan er også den, i hvem Kristus opstår åndeligt, retfærdiggjort fra synden; for hvordan skulle synderne have plads dér, hvor Kristi fuldkomne retfærdighed har magt og lever? Men denne Kristi retfærdighed tilegnes os ved troen. Den opstandne Kristus vandt sejr over Satan, for ved sin nedfart til helvede havde han ødelagt hans rige, plyndret hans palads og knust hans våben (Luk 11,22); sådan kan Satan heller ikke få overtaget over den, i hvem Kristus opstår åndeligt; for den, i hvem Satans sejrherre lever, kan ikke overvindes af Satan.

Da Kristus opstod, kom der et stort jordskælv (Matt 28,2); sådan sker denne åndelige opstandelse med Kristus heller ikke uden alvorlig rystelse og hjertets anger. Den gamle Adam kan ikke slukkes uden kamp og modstand. Derfor kan Kristus heller ikke opstå åndeligt i dig uden stor rystelse. Der sker ingen åndelig opstandelse med Kristus, uden at synden bliver afskaffet; synden bliver ikke afskaffet, uden at erkendelsen af synden går forud; der er endnu ingen sand erkendelse af synden, uden at der er alvorlig anger i hjertet. Altså sker Kristi åndelige opstandelse ikke, uden at hjertets indre anger går forud. Den hellige Hizkija sagde (Es 38,13): «Som en løve har han knust alle mine knogler.» Se den store rystelse! Men straks føjer han til (Es 38,16–17): «Herre, sådan skal de leve, og i dette er min ånds liv; du tugter mig og gør mig levende; du har kastet alle mine synder bag din ryg.» Se den åndelige opstandelse fra synderne!

Da Kristus opstod, steg Herrens engel ned fra himlen og satte sig på graven (Matt 28,2); sådan kan du, hvis Kristus opstår åndeligt i dig, glæde dig over englenes fællesskab. Hvor den gamle Adam endnu lever og hersker, dér er Djævelens foretrukne bolig; men hvor Kristus lever og hersker, dér er englene glade for at bo. For der står skrevet (Luk 15,7), at der er glæde i himlen over én synder, som angrer. Men hvor der er sand anger, dér opstår Kristus også åndeligt. Hvor Kristus endnu ikke er opstået åndeligt, dér er Guds nåde endnu ikke. Men hvor Guds nåde endnu ikke er, dér er heller ikke englenes beskyttelse. Hvor Kristus endnu ikke er opstået åndeligt, dér hersker den gamle Adam endnu; men hvor den gamle Adam hersker, dér hersker synden endnu; og hvor synden hersker, dér hersker Djævelen; men hvilket fællesskab kan englene have med Djævelen?

Den opstandne Kristus viste sig for sine disciple og viste dem, at han levede (Luk 24,15); sådan skal du også, hvis du ved troen har fået del i den åndelige opstandelse, vise dig som et levende lem på Kristus ved kærligheden. Et menneske regnes ikke for levende, hvis det ikke viser livets gerninger udadtil. Hvor Kristus er, dér er også Helligånden; hvor Helligånden er, dér virker og driver han til enhver god gerning, for de, der drives af Guds Ånd, er Guds børn (Rom 8,14). Lever vi altså ved Ånden, så lad os også vandre ved Ånden (Gal 5,25). Solens lys spreder sine strålers glans til alle sider; troens lys udbreder kærlighedens glød til alle sider. Tag lyset fra solen, så kan du skille kærligheden fra den sande tro. Synderne er døde gerninger (Hebr 9,14); hvis du vandrer i døde gerninger, hvordan lever du så i Kristus og Kristus i dig? Synderne hører til den gamle Adam; hvis den gamle Adam endnu hersker i dig, hvordan er du så opstået åndeligt med Kristus? Synderne hører til kødets gamle væsen; hvis du vandrer i kødets gamle væsen, hvordan lever det nye menneske så?

Væk os, gode Jesus, fra syndernes død, så vi kan vandre i et nyt liv! Lad din død slukke den gamle Adam i os, lad din opstandelse kalde vort indre menneske tilbage til livet! Lad dit blod vaske os fra synderne, lad din opstandelse iføre os retfærdighedens klædning! Til dig, du sande Liv, sukker vi, som er døde i synder; til dig, du sande Retfærdighed, sukker vi, som har vendt os bort ved synder; til dig, du sande Frelse, sukker vi, som er fordømt for synders skyld: gør levende, retfærdiggør, frels! Amen.