26. søndag efter trinitatis: henvisning til midfaste søndag (Joh 6,1–15)

Prædiken på 26. søndag efter trinitatis over evangeliet Joh 6,1–15 *

* [Udgiveren:] I Dietrichs udgave af Huspostillen står følgende; Rörers udgave slutter med prædikenen på 25. søndag efter trinitatis.

(Udlægningen af det finder du på søndag Lætare, midfaste søndag.)

Til den kristne læser

Dette evangelium, der følger her, med sin udlægning kan man ellers læse og prædike over på et passende tidspunkt i løbet af året. Her hos os i vore kirker plejer vi på søndagene før advent at læse og prædike over de evangelier og epistler, der handler om vor kære Herre Jesu Kristi andet komme på den yderste dag, sådan som de er anført i Kirkepostillen – når der altså er én, to eller tre søndage tilovers ud over 24. søndag efter trinitatis (og tre sker meget sjældent).

Og det er klogt tænkt og godt ordnet, at man på denne eller en anden tid af året prædiker om den yderste dag, som nu, om Gud vil, står for døren – så dog nogle hjerter kan blive bedre af det. For langt den største flok bærer sig ad og stiller sig an, som om den yderste dag aldrig nogen sinde skulle komme, og som om de skulle leve her i al evighed. Derfor bliver de sikre og ryggesløse og tænker kun på, hvordan de her kan få stor ære og rigdom og leve i tryghed, glæde og vellyst. Men det vil få en ond ende. Det tror de ikke – skønt Kristus trofast har advaret dem imod det, Luk 21 – før de vågner op i helvedes afgrund.