IV. Om klogskab i det, man gør

1. Man skal ikke tro hvert ord eller enhver indskydelse, men med forsigtighed og tålmodighed veje sagen efter Guds sind. Ak, ofte tror og siger man lettere ondt end godt om en anden – så svage er vi. Men fuldkomne mennesker tror ikke let alt, hvad man fortæller dem, for de kender den menneskelige skrøbelighed, der er tilbøjelig til det onde og let glider i ord.

2. Det er stor visdom ikke at være forhastet i det, man gør, og ikke stædigt holde fast ved sine egne meninger. Dertil hører også ikke at tro hvad som helst, mennesker siger, og ikke straks at øse det, man har hørt eller troet, ud i andres ører.

3. Søg råd hos en vis og samvittighedsfuld mand, og lad dig hellere vejlede af nogen, der er bedre end du, end at følge dine egne påfund. Et godt liv gør mennesket vist efter Guds sind og erfarent i mange ting. Jo ydmygere et menneske er i sig selv og jo mere underlagt Gud, des visere og mere fredfyldt vil han være i alt.