📚 Thomas a Kempis · ca. 1427 · oversat fra latin
Kristi efterfølgelse på dansk
En af kristenhedens mest læste andagtsbøger, skrevet af augustinerkorherren Thomas a Kempis i den hollandske fromhedsbevægelse devotio moderna: korte kapitler om ydmyghed, det indre liv, korset og trøsten i Kristus – i bog 3 som en samtale mellem Kristus og den troende – og i bog 4 om alterets sakramente. Bogen er skrevet i et senmiddelalderligt kloster og forudsætter romersk lære; hvor den lutherske bekendelse lærer anderledes, står en kort note [O: …].
Første bog: Formaninger til det åndelige liv
- I. Om Kristi efterfølgelse og foragt for verden og al dens forfængelighed
- II. Om at have en ydmyg forståelse af sig selv
- III. Om sandhedens lære
- IV. Om klogskab i det, man gør
- V. Om at læse Skriften
- VI. Om uordnede begær
- VII. Om at sky tomt håb og hovmod
- VIII. Om at vogte sig for for stor fortrolighed
- IX. Om lydighed og underordning
- X. Om overflødig tale
- XI. Om at søge fred og om iver efter fremgang
- XII. Om modgangens nytte
- XIII. Om at modstå fristelser
- XIV. Om at undgå forhastet dom
- XV. Om gerninger, der gøres af kærlighed
- XVI. Om at bære over med andres fejl
- XVII. Om klosterlivet
- XVIII. Om de hellige fædres eksempel
- XIX. Om den gode ordensbroders øvelser
- XX. Om at elske ensomhed og tavshed
- XXI. Om hjertets anger
- XXII. Om menneskets elendige kår
- XXIII. Om at betragte døden
- XXIV. Om dommen og syndernes straffe
- XXV. Om ivrig forbedring af hele livet
Anden bog: Formaninger til det indre liv
- I. Om det indre liv
- II. Om ydmyg underordning
- III. Om det gode, fredsommelige menneske
- IV. Om et rent sind og en enfoldig hensigt
- V. Om at se på sig selv
- VI. Om glæden ved en god samvittighed
- VII. Om at elske Jesus over alle ting
- VIII. Om det fortrolige venskab med Jesus
- IX. Om at undvære al trøst
- X. Om taknemmelighed for Guds nåde
- XI. Om de få, der elsker Jesu kors
- XII. Om det hellige kors' kongevej
Tredje bog: Om den indre trøst
- I. Om Kristi indre tale til den troende sjæl
- II. At Sandheden taler i det indre uden ordenes larm
- III. At Guds ord skal høres med ydmyghed
- IV. At vi skal vandre i ydmyghed og sandhed for Guds ansigt
- V. Om den guddommelige kærligheds vidunderlige virkning
- VI. Om prøvelsen af den sande elsker
- VII. Om at skjule nåden under ydmyghedens vagt
- VIII. Om at agte sig selv ringe for Guds øjne
- IX. At alt skal henføres til Gud som det sidste mål
- X. At det er sødt at tjene Gud, når man har foragtet verden
- XI. At hjertets ønsker skal prøves og styres
- XII. Om at lære tålmodighed og om kampen mod begærene
- XIII. Om den underordnedes ydmyge lydighed efter Jesu Kristi eksempel
- XIV. Om at betænke Guds skjulte domme, så vi ikke bliver hovmodige af det gode
- XV. Hvordan man skal stille sig og tale i alt, hvad man ønsker
- XVI. At den sande trøst alene skal søges hos Gud
- XVII. At al bekymring skal lægges på Gud
- XVIII. At timelige genvordigheder skal bæres med sindsro efter Kristi eksempel
- XIX. Om at tåle uret, og hvem der er sandt tålmodig
- XX. Om at bekende sin egen skrøbelighed, og om dette livs elendighed
- XXI. At man skal hvile i Gud over alle goder og gaver
- XXII. Om at komme Guds mangfoldige velgerninger i hu
- XXIII. Om fire ting, der bringer stor fred
- XXIV. Om at undgå nysgerrig udforskning af andres liv
- XXV. Hvori hjertets faste fred og den sande fremgang består
- XXVI. Om det frie sinds ophøjethed, som ydmyg bøn fortjener mere end flittig læsning
- XXVII. At egenkærlighed holder mest tilbage fra det højeste gode
- XXVIII. Mod bagtaleres tunger
- XXIX. Hvordan man skal påkalde og love Gud, når trængslen kommer
- XXX. Om at bede om Guds hjælp og om tillid til at få nåden igen
- XXXI. Om at se bort fra alt skabt, så Skaberen kan findes
- XXXII. Om at fornægte sig selv og give afkald på al begærlighed
- XXXIII. Om hjertets ustadighed og om at rette sit endelige mål mod Gud
- XXXIV. At Gud smager sødt for den, der elsker, over alt og i alt
- XXXV. At der ikke er tryghed mod fristelse i dette liv
- XXXVI. Mod menneskers tomme domme
- XXXVII. Om at overgive sit hjerte rent og helt for at vinde friheden
- XXXVIII. Om at styre det ydre godt og søge tilflugt hos Gud i farer
- XXXIX. At man ikke skal være overivrig i sine gøremål
- XL. At mennesket intet godt har af sig selv og ikke må rose sig af noget
- XLI. Om at foragte al timelig ære
- XLII. At man ikke skal sætte sin fred til mennesker
- XLIII. Mod forfængelig og verdslig lærdom
- XLIV. Om ikke at drage de ydre ting til sig
- XLV. At man ikke skal tro alle, og om, hvor let man snubler i ord
- XLVI. Om at sætte sin lid til Gud, når ordenes pile rammer en
- XLVII. At alt tungt skal bæres for det evige livs skyld
- XLVIII. Om evighedens dag og dette livs trængsler
- XLIX. Om længslen efter det evige liv, og hvor stor en løn der er lovet dem, der kæmper
- L. Hvordan et forladt menneske skal overgive sig i Guds hænder
- LI. At man skal holde sig til ringe gerninger, når man ikke magter de højeste
- LII. At mennesket ikke skal regne sig værdigt til trøst, men snarere til tugt
- LIII. At Guds nåde ikke blander sig med dem, der har sans for det jordiske
- LIV. Om naturens og nådens forskellige bevægelser
- LV. Om naturens fordærv og den guddommelige nådes kraft
- LVI. At vi skal fornægte os selv og efterfølge Kristus gennem korset
- LVII. At et menneske ikke skal være alt for nedslået, når det falder i nogle fejl
- LVIII. Om at man ikke skal granske de højere ting og Guds skjulte domme
- LIX. At alt håb og al tillid skal sættes til Gud alene
Fjerde bog: Om alterets sakramente
- I. Med hvor stor andagt Kristus skal modtages
- II. At Guds store kærlighed og godhed vises mennesket i sakramentet
- III. At det er gavnligt at gå ofte til alters
- IV. At der skænkes meget godt til dem, der går andægtigt til alters
- V. Om sakramentets værdighed og om præstestanden
- VI. Spørgsmål om forberedelsen før altergangen
- VII. Om at ransage sin samvittighed og om forsæt til bedring
- VIII. Om Kristi offer på korset og om at overgive sig selv
- IX. At vi skal ofre os selv og alt vores til Gud og bede for alle
- X. At man ikke let må undlade den hellige altergang
- XI. At Kristi legeme og Den Hellige Skrift er nødvendige for den troende sjæl
- XII. At den, der vil gå til alters, med stor omhu skal berede sig til Kristus
- XIII. At den fromme sjæl af hele sit hjerte skal længes efter foreningen med Kristus i sakramentet
- XIV. Om nogle fromme menneskers brændende længsel efter Kristi legeme
- XV. At andagtens nåde vindes ved ydmyghed og selvfornægtelse
- XVI. At vi skal åbne vores nød for Kristus og bede om hans nåde
- XVII. Om brændende kærlighed og stærk længsel efter at modtage Kristus
- XVIII. At mennesket ikke skal granske sakramentet af nysgerrighed, men ydmygt efterfølge Kristus og bøje sin forstand under den hellige tro
Kristi efterfølgelse (Thomas a Kempis, ca. 1427) er oversat fra latin til dansk med AI og derefter gennemgået af en uafhængig korrekturlæsning for både korrekthed og sprog. Kilde: De imitatione Christi (ca. 1427, public domain), latinsk tekst fra The Latin Library, enkelte huller udfyldt efter standardteksten; William Benhams engelske oversættelse 1874 brugt som støtte. Værket er fra sin egen tid – nogle oplysninger og synspunkter kan være forældede.