II. Om ydmyg underordning

1. Bryd dig ikke meget om, hvem der er for dig eller imod dig, men tag dig af dette, og sørg for, at Gud er med dig i alt, hvad du gør. Hav en god samvittighed, så vil Gud forsvare dig godt. For den, han vil hjælpe, kan ingens ondskab skade. Forstår du at tie og lide, vil du uden tvivl se Herrens hjælp. Han kender tiden og måden at udfri dig på, og derfor skal du overgive dig til ham. Det er Guds sag at hjælpe og at udfri fra al skam. Det er ofte til stor gavn for at bevare os i større ydmyghed, at andre kender vores fejl og irettesætter os for dem.

2. Når et menneske ydmyger sig for sine fejl, formilder det let andre og stiller hurtigt dem tilfredse, som er vrede på det. Gud beskytter den ydmyge og udfrier ham. Den ydmyge elsker han, og ham trøster han. Til det ydmyge menneske bøjer han sig ned. Den ydmyge skænker han nåde, fuld og stor, og når han er trykket ned, løfter han ham op til herlighed. For den ydmyge åbenbarer han sine hemmeligheder, og ham drager og indbyder han mildt til sig. Når den ydmyge har fået hån og skam, er han alligevel i god fred, for han står i Gud og ikke i verden. Tro ikke, at du er kommet nogen vegne, før du føler, at du er ringere end alle.