VIII. Om det fortrolige venskab med Jesus

1. Når Jesus er nær, er alt godt, og intet synes svært. Men når Jesus ikke er nær, er alt hårdt. Når Jesus ikke taler i det indre, er trøsten intet værd; men siger Jesus blot ét ord, føler man stor trøst. Rejste Maria Magdalene sig ikke straks fra det sted, hvor hun græd, da Martha sagde til hende: «Mesteren er her og kalder på dig» (Joh 11,28)? Lykkelig den time, da Jesus kalder dig fra tårer til åndens glæde. Hvor tør og hård du er uden Jesus! Hvor uforstandig og tom, hvis du begærer noget uden for Jesus! Er det ikke et større tab, end om du mistede hele verden?

2. Hvad kan verden give dig uden Jesus? At være uden Jesus er et tungt helvede, og at være med Jesus er et sødt paradis. Er Jesus med dig, kan ingen fjende skade dig. Den, der finder Jesus, finder en god skat, ja, et gode over alt godt. Og den, der mister Jesus, mister overmåde meget, mere end hele verden. Fattigst er den, der lever uden Jesus, og rigeste den, der står sig godt med Jesus.

3. Det er en stor kunst at vide, hvordan man omgås Jesus, og stor klogskab at vide, hvordan man holder fast på ham. Vær ydmyg og fredsommelig, så vil Jesus være med dig. Vær from og stille, så bliver Jesus hos dig. Du kan hurtigt jage Jesus bort og miste hans nåde, hvis du vil vende dig mod det ydre. Luthersk note: Thomas gør her Jesu nærvær og nåde afhængig af menneskets ydmyghed, fromhed og indre samling. Efter Skriften er Kristus hos os ved Ordet og sakramenterne, og nåden er Guds gunst for Kristi skyld, som modtages ved troen og ikke holdes fast ved vores dyder (Joh 10,27–29; CA IV; Apologien IV). Det er dog sandt, at troen og Helligånden kan gå tabt ved forsætlig synd mod samvittigheden (Konkordieformlen, Epitome IV,19). Og har du jaget ham bort og mistet ham, hvem vil du så flygte til, og hvem vil du så søge som ven? Uden en ven kan du ikke leve længe; og er Jesus ikke din ven frem for alle, bliver du meget bedrøvet og forladt. Derfor handler du tåbeligt, hvis du sætter din lid til eller glæder dig over nogen anden. Det er bedre at have hele verden imod sig end at have krænket Jesus. Lad derfor Jesus blandt alle, der er dig kære, være din særlige elskede.

4. Lad menneskene elskes for Jesu skyld, men Jesus for sin egen skyld. Jesus Kristus alene skal elskes på en særlig måde, for han alene viser sig god og trofast frem for alle venner. For hans skyld og i ham skal både venner og fjender være dig kære, og du skal bede for dem alle, at de alle må kende ham og elske ham. Ønsk aldrig at blive rost og elsket på en særlig måde, for det tilkommer Gud alene, som ingen har sin lige. Ønsk heller ikke, at nogen skal optages af dig i sit hjerte, og giv dig heller ikke selv hen til kærligheden til nogen; men lad Jesus være i dig og i ethvert godt menneske.

5. Vær ren og fri i dit indre, uden at være viklet ind i nogen skabning. Du må være blottet og bære et rent hjerte frem for Jesus, hvis du vil have ro til at se, «hvor god Herren er» (Sl 34,9). Og sandelig, det når du ikke, medmindre hans nåde kommer dig i forkøbet og drager dig indad, så du, når alt andet er tømt ud og sendt bort, alene bliver forenet med Gud. For når Guds nåde kommer til et menneske, bliver han i stand til alt. Og når den viger, bliver han fattig og svag og næsten kun overladt til slagene. Luthersk note: Thomas taler om nåden som en indre kraft, der kommer og går og gør mennesket «i stand til alt». Luthersk lære skelner: nåden er først og fremmest Guds gunst og syndernes forladelse for Kristi skyld, som står fast, også når vi intet mærker; Helligåndens gaver og kraft følger med den, men er ikke grunden til, at vi har en nådig Gud (Rom 5,1–2; Apologien IV). Dette skal ikke slå dig ned eller få dig til at fortvivle, men du skal med roligt sind holde dig til Guds vilje og bære alt, hvad der kommer over dig, til Jesu Kristi pris. For efter vinter følger sommer, efter nat kommer dagen igen, og efter stormen et stort stille vejr.