VII. Om at elske Jesus over alle ting

1. Salig den, der forstår, hvad det er at elske Jesus og at foragte sig selv for Jesu skyld. Man må forlade det, man elsker, for den Elskedes skyld, for Jesus vil elskes alene over alle ting. Kærligheden til det skabte er svigefuld og ustadig, kærligheden til Jesus er salig og varig. Den, der klynger sig til det skabte, falder med det, der glider; den, der omfavner Jesus, skal stå fast for evigt. Elsk ham, og hold fast på ham som din ven; når alle andre går bort, vil han ikke forlade dig og ikke lade dig gå fortabt til sidst. En dag må du skilles fra alt, enten du vil eller ej.

2. Hold dig til Jesus i liv og død, og betro dig til hans trofasthed; når alle svigter, kan han alene hjælpe dig. Din Elskede er af en sådan natur, at han ikke vil lukke nogen fremmed ind; han vil have dit hjerte alene og sidde der som en konge på sin egen trone. Forstod du at tømme dig for alt skabt, ville Jesus gerne bo hos dig. Luthersk note: Thomas gør her Jesu komme afhængigt af, at mennesket først selv tømmer sig for alt skabt. Efter luthersk lære kommer Kristus til os uforskyldt ved Ordet og sakramenterne og tager bolig i hjertet ved troen (Ef 3,17); løsrivelsen fra det skabte er frugten af hans nærvær, ikke betingelsen for det (CA V; Konkordieformlen, Solida Declaratio II). Næsten alt, hvad du har sat din lid til hos mennesker uden for Jesus, vil du finde tabt. Stol ikke på og læn dig ikke til et rør, der svajer i vinden, for «alt kød er græs, og al dets herlighed skal falde som græssets blomst» (Es 40,6).

3. Du bliver hurtigt skuffet, hvis du kun ser på menneskers ydre. Søger du din trøst og vinding hos andre, vil du ofte lide tab. Søger du Jesus i alt, vil du helt sikkert finde Jesus. Men søger du dig selv, vil du også finde dig selv, men til din egen undergang. For et menneske, der ikke søger Jesus, er sig selv mere til skade end hele verden og alle sine modstandere.