XIII. Om den underordnedes ydmyge lydighed efter Jesu Kristi eksempel

1. Min søn, den, der prøver at unddrage sig lydigheden, unddrager sig selv nåden; og den, der vil have noget for sig selv, mister det, der er fælles. Luthersk note: Thomas taler til klosterfolk og forudsætter, at lydigheden mod klosterets foresatte er en vej til Guds nåde og en højere og mere fortjenstfuld stand. Luthersk lære siger, at nåden gives ufortjent for Kristi skyld ved troen, og at klosterløftet om lydighed hverken fortjener nåden eller er en fuldkomnere stand end de kald, Gud selv har indstiftet (CA XXVII; Apologien XXVII). Når nogen ikke gerne og frivilligt underordner sig sin foresatte, er det et tegn på, at hans kød endnu ikke fuldt ud adlyder ham, men ofte stritter imod og knurrer. Lær derfor hurtigt at underordne dig din foresatte, hvis du vil underlægge dig dit eget kød. For den ydre fjende overvindes hurtigere, når det indre menneske ikke er lagt øde. Der findes ingen mere besværlig og værre fjende for sjælen end du selv, når du ikke stemmer overens med ånden. Du må lære en sand foragt for dig selv, hvis du vil sejre over kød og blod. For endnu elsker du dig selv alt for uordnet; derfor bæver du for helt at overgive dig til andres vilje.

2. Men hvad er det store ved, at du, som er støv og intet, for Guds skyld underordner dig et menneske, når jeg, den Almægtige og Højeste, som skabte alt af intet, ydmygt underordnede mig mennesker for din skyld? Jeg blev den ydmygeste og ringeste af alle, for at du ved min ydmyghed også skulle overvinde dit hovmod. Lær at adlyde, du støv! Lær at ydmyge dig, du jord og ler, og at bøje dig under alles fødder. Lær at bryde din egen vilje og give dig hen til al underordning.

3. Bliv vred på dig selv, og lad ikke hovmodet leve i dig, men vis dig så underdanig og ringe som støv, at alle kan gå hen over dig og træde dig ned som gadens skarn. Hvad har du at klage over, du tomme menneske? Hvad kan du, du urene synder, sige imod dem, der håner dig, du, som så ofte har krænket Gud og så ofte har fortjent helvede? Men mit øje skånede dig, fordi din sjæl var dyrebar i mine øjne, for at du skulle kende min kærlighed og altid være taknemmelig for mine velgerninger, stadig give dig hen til sand underordning og ydmyghed og tålmodigt bære at blive foragtet.