XV. Hvordan man skal stille sig og tale i alt, hvad man ønsker

1. Min søn, sig sådan i alting: «Herre, om det behager dig, så lad det ske sådan. Herre, om det er til din ære, så lad det ske i dit navn. Herre, om du ser, at det gavner mig, og finder, at det er nyttigt, så giv mig at bruge det til din ære. Men ved du, at det vil skade mig og ikke tjene min sjæls frelse, så tag et sådant ønske fra mig.» For ikke ethvert ønske er fra Helligånden, selv om det forekommer et menneske retfærdigt, rigtigt og godt. Det er svært at dømme sikkert om, hvorvidt det er en god eller en ond ånd, der driver dig til at ønske dette eller hint, eller om du bliver drevet af din egen ånd. Mange er til sidst blevet bedraget, som i begyndelsen syntes at være ført af en god ånd.

2. Derfor skal alt, hvad sindet finder værd at ønske, altid ønskes og bedes om med gudsfrygt og et ydmygt hjerte; og frem for alt skal du med fuld overgivelse lægge det hele i min hånd og sige: «Herre, du ved, hvordan dette eller hint er bedst for mig. Som du vil: giv mig, hvad du vil, så meget du vil, og når du vil. Gør med mig, som du ved, og som det bedst behager dig og mest er til din ære. Sæt mig, hvor du vil, og gør frit med mig i alting. Jeg er i din hånd; vend og drej mig, som du vil. Se, jeg er din tjener, rede til alt; for jeg vil ikke leve for mig selv, men for dig – gid jeg må leve værdigt og fuldkomment!»

Bøn om at gøre Guds gode vilje

3. Giv mig din nåde, du allerkærligste Jesus, så den må være med mig og arbejde med mig og blive hos mig til enden. Giv mig altid at ønske og ville det, som er dig mest velbehageligt og kærest. Lad din vilje være min, og lad min vilje altid følge din og stemme helt overens med den. Lad mig ville og ikke ville det samme som du, og lad mig ikke kunne ville eller ikke ville andet, end hvad du vil eller ikke vil.

4. Giv mig at dø fra alt, hvad der er i verden, og for din skyld at elske at blive foragtet og være ukendt i denne tid. Giv mig frem for alt, hvad jeg kan ønske, at hvile i dig og finde fred for mit hjerte i dig. Du er hjertets sande fred, du alene dets hvile; uden for dig er alt hårdt og uroligt. «I denne fred, i dig selv,» det vil sige i dig, det ene, højeste og evige gode, «vil jeg sove og hvile» (Sl 4,9). Amen.