XXIV. Om at undgå nysgerrig udforskning af andres liv

1. Min søn, vær ikke nysgerrig, og gør dig ikke tomme bekymringer. Hvad kommer det eller det dig ved? «Følg du mig!» (Joh 21,22). For hvad kommer det dig ved, om han er sådan eller sådan, eller om den anden handler eller taler sådan? Du behøver ikke at svare for andre, men for dig selv skal du aflægge regnskab; hvorfor blander du dig så? Se, jeg kender alle og ser alt, hvad der sker under solen, og jeg ved, hvordan det står til med hver enkelt: hvad han tænker, hvad han vil, og mod hvilket mål hans hensigt går. Derfor skal alt overlades til mig; men du, bevar dig selv i god fred, og lad den urolige være urolig, så meget han vil. Alt, hvad han har gjort eller sagt, skal komme over ham selv, for mig kan han ikke bedrage.

2. Bekymr dig ikke om skyggen af et stort navn, ikke om fortrolighed med mange og ikke om menneskers særlige kærlighed; for den slags avler adspredthed og stort mørke i hjertet. Gerne ville jeg tale mit ord til dig og åbenbare dig det skjulte, hvis du nøje gav agt på mit komme og åbnede hjertets dør for mig. «Vær besindig, og våg i bønnerne» (1 Pet 4,7), og ydmyg dig i alle ting.