XXXVII. Om at overgive sit hjerte rent og helt for at vinde friheden

1. Min søn, forlad dig selv, så skal du finde mig. Stå uden eget valg og uden alt eget, så vinder du altid. For der lægges straks større nåde til dig, så snart du har overgivet dig og ikke tager dig selv tilbage igen. Luthersk note: Thomas forudsætter, at mennesket ved sin selvopgivelse gør sig modtageligt for og vinder mere nåde (den skolastiske lære om at gøre det, der står i ens magt). Efter Skriften gives nåden, Guds gunst og syndernes forladelse, frit for Kristi skyld, og selvopgivelsen er en frugt af troen, ikke en betingelse, der udløser nåden (CA IV og XVIII; Apologien IV; Konkordieformlen II).

2. Herre, hvor ofte skal jeg overgive mig, og i hvad skal jeg forlade mig selv?

3. Altid og i hver time, i det små som i det store. Jeg undtager intet, men vil finde dig blottet for alt. Hvordan skulle du ellers kunne være min og jeg din, hvis du ikke er klædt af al egen vilje, indvendig og udvendig? Jo hurtigere du gør det, desto bedre får du det; og jo fyldigere og oprigtigere, desto mere behager du mig, og desto mere vinder du. Luthersk note: Det, man «vinder», er ikke mere af Guds gunst som løn; den er hel for Kristi skyld.

4. Nogle overgiver sig, men med et forbehold; de stoler ikke helt på Gud, og derfor har de travlt med at sørge for sig selv. Nogle ofrer også først alt, men siden, når fristelsen banker på, vender de tilbage til deres eget; derfor går de kun lidt frem i dyd. De når ikke til et rent hjertes sande frihed og til nåden i mit søde, fortrolige samfund, medmindre de først har overgivet sig helt og dagligt ofret sig selv; uden det består ikke, og vil ikke bestå, den forening, hvor man nyder mig. Luthersk note: Også her gøres nåden og samfundet med Kristus betinget af en forudgående fuldstændig selvopofrelse; efter evangeliet gives samfundet med Kristus ved troen, og den daglige selvfornægtelse følger efter som troens frugt (Apologien IV).

5. Jeg har sagt det til dig mange gange, og nu siger jeg det igen: Forlad dig selv, overgiv dig, så skal du nyde stor indre fred. Giv alt for alt; søg intet, kræv intet tilbage; stå rent og uden tøven i mig, så skal du have mig. Luthersk note: Kristus har vi ved troen på hans løfte, ikke som løn for selvopgivelsen. Du skal være fri i hjertet, og mørket skal ikke træde dig ned. Det skal du stræbe efter, bede om og længes efter: at du må blive klædt af alt eget og nøgen følge den nøgne Jesus, dø fra dig selv og leve evigt for mig. Da skal alle tomme indbildninger forsvinde, al ond uro og alle unødige bekymringer. Da skal også den umådelige frygt vige og den uordnede kærlighed dø.