XXXIX. At man ikke skal være overivrig i sine gøremål

1. Min søn, overlad altid din sag til mig; jeg vil ordne den vel, når tiden er inde. Vent på min ordning, så skal du mærke fremgang af det.

2. Herre, jeg overlader gerne alle ting til dig, for mine egne tanker kan kun udrette lidt. Gid jeg ikke hang så meget ved det, der skal komme, men uden tøven overgav mig til din gode vilje.

3. Min søn, ofte stræber et menneske ivrigt efter noget, han ønsker; men når han har nået det, begynder han at se anderledes på det, for følelserne for den samme ting varer ikke ved, men driver os snarere fra det ene til det andet. Det er derfor ikke lidt at give slip på sig selv, selv i de mindste ting.

4. Menneskets sande fremgang er at fornægte sig selv, og den, der har fornægtet sig selv, er virkelig fri og tryg. Men den gamle fjende, der står alt godt imod, holder ikke op med at friste; dag og nat lægger han farlige baghold for om muligt at styrte den uforsigtige i bedragets snare. «Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse» (Matt 26,41), siger Herren.