LI. At man skal holde sig til ringe gerninger, når man ikke magter de højeste

1. Min søn, du magter ikke altid at blive stående i den mest glødende længsel efter dyderne eller på betragtningens højere trin. Luthersk note: Thomas forudsætter klosterlivets rangorden, hvor betragtningen er et højere trin end de «ringe og ydre gerninger». Den lutherske kirke lærer, at den kristne fuldkommenhed er gudsfrygt og tro, og at det daglige arbejde i ens kald er lige så helligt for Gud som betragtningen (CA XVI og XXVII; Apologien XXVII). Af og til må du på grund af arvesyndens fordærv stige ned til det lavere og bære det forgængelige livs byrde, også mod din vilje og med lede. Så længe du bærer et dødeligt legeme, vil du føle lede og tyngde i hjertet. Derfor må du ofte i kødet sukke over kødets byrde, fordi du ikke uden ophør kan hænge ved de åndelige øvelser og den guddommelige betragtning.

2. Da er det godt for dig at tage din tilflugt til ringe og ydre gerninger og forfriske dig med gode handlinger, med fast tillid at vente på mit komme og mit himmelske besøg og tålmodigt at bære din landflygtighed og sindets tørke, indtil jeg igen besøger dig og du bliver befriet fra al angst. For jeg vil lade dig glemme dit slid og nyde den indre ro. Jeg vil brede Skriftens enge ud for dig, så du med udvidet hjerte kan begynde at løbe mine buds vej, og du skal sige: «De nuværende lidelser svarer ikke til den herlighed, der skal åbenbares på os» (Rom 8,18).