LVI. At vi skal fornægte os selv og efterfølge Kristus gennem korset

1. Min søn, så meget som du formår at gå ud af dig selv, så meget kan du gå over i mig. Ligesom det at intet begære udadtil giver indre fred, sådan forener det at give slip på sig selv indvendig med Gud. Jeg vil, at du lærer fuldkommen selvfornægtelse i min vilje, uden modsigelse og klage. Følg mig: «Jeg er vejen og sandheden og livet» (Joh 14,6). Uden vej går man ikke; uden sandhed kender man ikke; uden liv lever man ikke. Jeg er vejen, som du skal følge, sandheden, som du skal tro, livet, som du skal håbe på. Jeg er den ukrænkelige vej, den ufejlbarlige sandhed, det uendelige liv. Jeg er den helt lige vej, den højeste sandhed, det sande liv, det salige liv, det uskabte liv. Bliver du på min vej, skal du kende sandheden, og «sandheden skal frigøre dig» (Joh 8,32), og du skal gribe det evige liv.

2. «Hvis du vil gå ind til livet, så hold budene» (Matt 19,17). Luthersk note: Thomas bruger her Jesu ord som en vej til livet gennem lydighed. Luthersk lære forstår ordet til den rige unge mand som lov, der viser, at ingen kan holde budene til frelse; livet gives af nåde ved troen på Kristus, og først i ham kan budene holdes og behage Gud (Apologien V). Hvis du vil kende sandheden, så tro mig. «Hvis du vil være fuldkommen», så sælg alt (Matt 19,21). Luthersk note: Thomas forudsætter læren om de evangeliske råd: at det at give afkald på ejendom (i klosterlivet) er en højere fuldkommenhed end at holde budene. Luthersk lære siger, at fuldkommenhed består i gudsfrygt og tro midt i ens kald, og at ordet her var et særligt kald til denne mand, ikke en højere stand (CA XXVII; Apologien XXVII). Hvis du vil være min discipel, så fornægt dig selv (Matt 16,24). Hvis du vil eje det salige liv, så foragt det nuværende liv. Hvis du vil ophøjes i himlen, så ydmyg dig i verden. Hvis du vil regere med mig, så bær korset med mig. For kun korsets tjenere finder salighedens og det sande lys' liv.

3. Herre Jesus Kristus, fordi dit liv var trangt og foragtet af verden, så giv mig at efterfølge dig i at foragte verden. For «en tjener er ikke større end sin herre», og en discipel er ikke over sin lærer (Matt 10,24). Lad din tjener øve sig i dit liv, for dér er min frelse og den sande hellighed. Luthersk note: Frelsen ligger ikke i vores efterfølgelse af Kristi liv, men i det, Kristus har gjort for os, og den tages imod ved troen; efterfølgelsen er troens frugt (CA IV og VI). Hvad jeg end læser og hører uden for det, kvæger det mig ikke og fryder mig ikke helt.

4. Min søn, fordi du ved alt dette og har læst det, skal du være salig, hvis du gør det (Joh 13,17). «Den, som har mine bud og holder dem, han er den, som elsker mig; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham» (Joh 14,21), og jeg vil lade ham sidde med mig i min Faders rige. Herre, sådan som du har sagt og lovet, sådan lad det da også times mig at gøre mig fortjent dertil. Luthersk note: Thomas beder her om at fortjene (promereri) det lovede. Luthersk lære siger, at det evige liv gives af nåde for Kristi skyld ved troen og ikke som løn for vores gerninger; når Skriften taler om løn, er det en nådeløn, som Gud af godhed knytter til troens gerninger (Apologien IV og V). Jeg har taget imod, ja, taget imod korset af din hånd; jeg vil bære det indtil døden, sådan som du har lagt det på mig. Sandelig, en god munks liv er et kors, men det fører til paradis. Det er begyndt; at gå tilbage er ikke tilladt, og at opgive det må man ikke. Luthersk note: Thomas forudsætter, at klosterløftet er en særlig vej til paradis og binder for livet. Luthersk lære afviser, at klosterlivet er en mere fortjenstfuld stand, der fører til himlen, og at løfter, der hviler på denne tanke, binder samvittigheden; korset bæres af alle kristne i deres kald (CA XXVII; De Schmalkaldiske Artikler II,3).

5. Kom, brødre, lad os gå frem sammen: Jesus vil være med os. For Jesu skyld har vi taget dette kors op; lad os for Jesu skyld holde ud under korset. Han vil være vores hjælper, han, som er vores fører og går foran os. Se, vores konge går ind foran os, og han vil kæmpe for os. Lad os følge ham mandigt, lad ingen frygte rædslerne; lad os være rede til at dø tappert i kampen og ikke bringe skam over vores ære ved at flygte fra korset.