XII. At den, der vil gå til alters, med stor omhu skal berede sig til Kristus

1. Jeg er renhedens elsker og al helligheds giver. Jeg søger et rent hjerte, og dér er mit hvilested. Bered mig en stor sal, der er dækket, og jeg vil holde påske hos dig med mine disciple (Mark 14,14–15). Vil du, så kommer jeg til dig og bliver hos dig; rens den gamle surdej ud (1 Kor 5,7), og gør dit hjertes bolig ren. Luk hele verden ude og al lasternes larm; sid som en ensom spurv på taget (Sl 102,8), og tænk på dine overtrædelser i din sjæls bitterhed. For enhver, der elsker, bereder det bedste og skønneste sted for sin elskede; deraf kendes den kærlighed, hvormed han tager imod sin elskede.

2. Vid dog, at du ikke kan berede dig tilstrækkeligt i kraft af dine egne gerningers fortjeneste, selv om du beredte dig et helt år og ikke havde andet i tankerne. Men alene af min mildhed og nåde får du lov at gå til mit bord, ligesom når en tigger bliver indbudt til middag hos en rig mand og ikke har andet at gengælde hans velgerninger med end at ydmyge sig og takke ham. Gør derfor, hvad der står i din magt, og gør det med flid. Luthersk note: Thomas har lige sagt, at ingen kan berede sig ved egne gerningers fortjeneste, men vender så tilbage til den middelalderlige formel «gør, hvad der står i din magt» (fac quod in te est). Efter luthersk lære er den rette beredelse til nadveren troen på Kristi ord «givet for jer»; den er Guds værk og ikke en forudsætning, vi selv skal opfylde (Den Lille Katekismus, Alterets sakramente; Konkordieformlen, Epitome VII,20 og Solida Declaratio VII,69–71). Tag imod legemet af din elskede Herre og Gud, der nedlader sig til at komme til dig, ikke af vane og ikke af tvang, men med frygt og ærbødighed og inderlighed. Det er mig, der har kaldt; jeg har befalet, at det skal ske; jeg vil udfylde, hvad du mangler. Kom og tag imod mig.

3. Når jeg giver andagtens nåde, så tak din Gud, ikke fordi du er værdig, men fordi jeg har forbarmet mig over dig. Har du ikke andagt, men føler dig snarere tør, så hold ud i bønnen, suk og bank på, og hold ikke op, før du bliver værdig til at modtage en krumme eller en dråbe af den frelsende nåde. Luthersk note: «Bliver værdig til» gengiver merearis, «fortjener»: Thomas tænker, at vedholdende bøn gør en værdig til nåden. Efter luthersk lære fortjener ingen bøn nåden; Gud har lovet at høre bønnen for Kristi skyld og giver nåden uforskyldt (Apologien IV; Konkordieformlen, Solida Declaratio III). Du trænger til mig, ikke jeg til dig. Du kommer ikke for at hellige mig, men jeg kommer for at hellige dig og gøre dig bedre. Du kommer for at blive helliget af mig og forenet med mig, for at modtage ny nåde af Gud og på ny blive optændt til at forbedre dig. Luthersk note: Her beskrives nadverens nåde som en ny kraft til forbedring. Efter luthersk lære er sakramentets første og vigtigste gave syndernes forladelse for Kristi skyld; med den følger liv og salighed og styrke til det nye liv (Den Lille Katekismus og Den Store Katekismus, Alterets sakramente). Forsøm ikke denne nåde, men bered altid dit hjerte med al omhu, og før din elskede ind til dig.

4. Men du skal ikke alene berede dig til andagt før altergangen; du skal også omhyggeligt bevare dig i den, efter at du har modtaget sakramentet. Der kræves ikke mindre årvågenhed bagefter end from beredelse forud. For en god årvågenhed bagefter er igen den bedste beredelse til at opnå større nåde. Luthersk note: Tanken er, at man ved egen årvågenhed gør sig skikket til mere nåde; efter luthersk lære gør vi os ikke skikkede til nåden, men tager imod den ved troen på løftet i Ordet og sakramentet (Konkordieformlen, Solida Declaratio III,46). Man bliver nemlig meget uskikket, hvis man straks giver sig alt for meget hen til den ydre trøst. Vogt dig for at tale meget; bliv i det skjulte, og nyd din Gud. For du har ham, som hele verden ikke kan tage fra dig. Det er mig, du skal give dig helt hen til, så du fremover ikke lever i dig selv, men i mig, uden al bekymring.