XIV. Om nogle fromme menneskers brændende længsel efter Kristi legeme

1. «Hvor stor er din godheds fylde, Herre, som du har gemt til dem, der frygter dig» (Sl 31,20). Når jeg tænker på nogle fromme mennesker, der går til dit sakramente, Herre, med stor andagt og inderlighed, så bliver jeg ofte beskæmmet i mig selv og rødmer over, at jeg går så lunkent og koldt til dit alter og til den hellige altergangs bord, at jeg forbliver så tør, uden andagt og hjertets inderlighed, og at jeg ikke er helt optændt for dit ansigt, min Gud, og ikke så stærkt draget og grebet som mange fromme har været, der af lutter længsel efter altergangen og af hjertets følte kærlighed ikke kunne holde gråden tilbage. Luthersk note: Thomas måler den rette altergang på den følte andagt og glød. Efter luthersk lære er det troen på Kristi ord «givet for jer» og «udgydt til syndernes forladelse», der gør værdig og vel beredt, og netop den, der føler sig kold og svag, skal gå til sakramentet for at få trøst og styrke (Den Lille Katekismus, Alterets sakramente; Den Store Katekismus, Alterets sakramente 72–74). Men med hjertets og legemets mund på én gang tørstede de inderst inde efter dig, du levende kilde, for de kunne ikke stille eller mætte deres sult på anden måde end ved at modtage dit legeme med al glæde og åndelig hunger.

2. O, hvor sandt brændende deres tro er – et troværdigt vidnesbyrd om din hellige nærværelse! For de kender i sandhed deres Herre ved brødets brydelse, de, hvis hjerte brænder så stærkt i dem, fordi Jesus går med dem. Ak, en sådan inderlighed er ofte langt fra mig – en så stærk andagt og glød. Vær mig nådig, gode Jesus, du milde og venlige; giv din fattige tigger blot en gang imellem at føle en smule af din kærligheds hjertelige inderlighed i den hellige altergang, så min tro kan blive stærkere, mit håb til din godhed vokse, og min kærlighed, når den først er fuldt optændt og har smagt det himmelske manna, aldrig svigte.

3. Men din barmhjertighed er også mægtig til at give mig den nåde, jeg længes efter, og nådigt at besøge mig med glødens ånd, når den dag kommer, du har behag i. For selv om jeg ikke brænder af så stor en længsel som dine særligt fromme, så har jeg dog ved din nåde en længsel efter denne store, brændende længsel; og jeg beder og længes efter at få del med alle disse dine glødende elskere og blive regnet med i deres hellige fællesskab.