Fortale til Apostlenes Gerninger

Hvad Lukas lærer i Apostlenes Gerninger

Denne bog skal man læse og betragte, ikke som vi tidligere har gjort, som om Sankt Lukas i den kun havde skrevet apostlenes egne personlige gerninger eller historie som et eksempel på gode gerninger eller et godt liv. Sådan har også Sankt Augustin og mange andre betragtet det som det bedste eksempel i bogen, at apostlene havde alt gods til fælles med de kristne osv., hvad der dog ikke varede længe og snart måtte ophøre. Man skal derimod lægge mærke til, at Sankt Lukas med denne bog lærer hele kristenheden indtil verdens ende det rette hovedstykke i den kristne lære, nemlig hvordan vi alle må blive retfærdige alene ved troen på Jesus Kristus, uden at loven bidrager med noget, og uden hjælp fra vores gerninger.

Hvad Sankt Lukas især lærer i Apostlenes Gerninger.

Alle mennesker bliver retfærdige uden loven

Dette stykke er hans vigtigste hensigt og grunden til, at han skrev denne bog. Derfor fremhæver han også så kraftigt ikke alene apostlenes prædiken om troen på Kristus, og hvordan både hedninger og jøder må blive retfærdige ved den, uden nogen fortjeneste og gerninger, men også eksemplerne og historierne om denne lære: hvordan hedningerne lige så vel som jøderne er blevet retfærdige alene ved evangeliet, uden loven. Og hvordan Gud, som Sankt Peter vidner i kapitel 10 og 15, i dette stykke ikke har gjort forskel på jøder og hedninger. Men ligesom han gav hedningerne, som levede uden loven, Helligånden ved evangeliet, sådan har han også givet jøderne den ved evangeliet og ikke ved loven eller for deres gerningers og fortjenestes skyld. Sådan stiller han i denne bog begge dele side om side: både læren om troen og eksemplerne på troen.

Jøder og hedninger bliver retfærdige uden loven.

Apostlenes Gerninger som forklaring til Paulus' breve – Sola fides iustificat: Troen alene gør retfærdig

Derfor kunne denne bog godt kaldes en forklaring til Sankt Paulus' breve. For det, som Sankt Paulus lærer og fremhæver med ord og skriftsteder, det viser Sankt Lukas her og beviser med eksempler og historier, at det er gået sådan og må gå sådan, som Sankt Paulus lærer, nemlig at ingen lov og ingen gerning gør menneskene retfærdige, men alene troen på Kristus. Og her i denne bog finder du et smukt spejl, hvor du kan se, at det er sandt: Sola fides iustificat, alene troen gør retfærdig. For alle eksemplerne og historierne i den handler om dette stykke; de er sikre og trøstende vidner, som hverken lyver for dig eller tager fejl.

Denne bog er en forklaring til Sankt Paulus' breve.

Sola fides iustificat. [Troen alene retfærdiggør.]

Se nemlig på, hvordan Sankt Paulus selv bliver omvendt. Ligeledes hvordan hedningen Kornelius bliver omvendt ved Sankt Peters ord, sådan som englen forud havde sagt til ham, at Peter skulle prædike for ham, så han kunne blive frelst ved det. Ligeledes statholderen Sergius og alle de byer, hvor Sankt Paulus og Barnabas prædikede. Se på apostlenes første koncil i Jerusalem i kapitel 15. Se på alle Sankt Peters, Paulus', Stefanus' og Filips prædikener, så vil du finde, at det hele går ud på, at vi alene ved troen på Kristus, uden lov og gerninger, må komme til nåden og blive retfærdige. Og med denne bog kan man på denne måde ganske mesterligt og kraftigt lukke munden på modstanderne, som henviser os til loven og vores gerninger, og afsløre deres tåbelige uforstand for hele verden.

Paulus.

Kornelius.

Sergius.

Ved troen på Kristus uden lov og gerninger må vi blive retfærdige.

Derfor siger Lukas også, at sådanne eksempler på troen gjorde selv de fromme jøder (som var kommet til tro) meget forfærdede, og at de øvrige, vantro jøder blev rasende og ude af sig selv over det. Det var nu ikke underligt, for de var opdraget under loven og havde været vant til den helt fra Abraham. Og det måtte ærgre dem, at hedningerne, som var uden lov og uden Gud, skulle være lige med dem i Guds nåde.

Mod kritikerne af troslæren

Men at vores folk – vi, der alle er hedninger – spotter og forfølger denne trosartikel sådan, er ti gange værre. For vi ser det jo her og kan ikke nægte, at Guds nåde og kendskabet til Kristus er kommet til vores forfædre uden lov og fortjeneste, ja, midt i grufuld afgudsdyrkelse og last. Men de vil vinde lige så meget ved deres spot og forfølgelse, som jøderne vandt ved deres raseri og vildskab. For han, som tidligere havde truet jøderne med dette og ladet Moses synge: «Jeg vil gøre jer vrede over det, som ikke er mit folk, og gøre jer rasende over et uforstandigt folk», og i Hos 2: «Jeg vil kalde det mit folk, som ikke er mit folk» (det vil sige: som lever uden lov og gerninger), og som har gjort alvor af det over for dem – netop han truer også vores spottere med det samme, og (sådan som han allerede er godt i gang) vil han helt sikkert gøre alvor af det over for dem. Men det tror de ikke, før de (ligesom jøderne) får det at mærke. AMEN.

Hvordan Guds nåde og kendskabet til Kristus er kommet til os hedninger.