Fortale til Det Nye Testamente

Grænsen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente

Ligesom Det Gamle Testamente er en bog, hvor Guds lov og bud er skrevet, og ved siden af historien om både dem, der holdt dem, og dem, der ikke holdt dem, sådan er Det Nye Testamente en bog, hvor evangeliet og Guds løfte er skrevet, og ved siden af også historien om både dem, der tror på det, og dem, der ikke tror.

Det Gamle Testamente.

Det Nye Testamente.

Hvad ordet «evangelium» betyder

For evangelium er et græsk ord og betyder på tysk: godt budskab, god besked, gode nyheder, godt rygte, som man synger og fortæller om og er glad for. Som da David overvandt den store Goliat: Da gik der et godt rygte og en trøstende nyhed ud blandt det jødiske folk om, at deres grusomme fjende var slået ihjel, og at de var reddet og havde fået glæde og fred igen. Det sang og dansede de over og var glade.

Evangelium.

Sådan er Guds evangelium og Det Nye Testamente en god besked og et godt rygte, som ved apostlene har lydt ud i hele verden, om en sand David, der har kæmpet med synden, døden og Djævelen og overvundet dem. Og dermed har han – uden deres egen fortjeneste – forløst alle dem, der var fanget i synder, plaget af døden og overmandet af Djævelen, og gjort dem retfærdige, levende og frelste, givet dem fred og ført dem hjem til Gud igen. Over det synger de, takker og lover Gud og glæder sig i al evighed, hvis de ellers tror det fast og bliver ved i troen.

Evangeliet og Det Nye Testamente er det samme

Et sådant rygte og trøstende budskab, eller evangelisk og guddommelig nyhed, kaldes også et nyt testamente. Det er, fordi det er ligesom med et testamente, når en døende mand bestemmer, at hans gods efter hans død skal deles ud til de arvinger, han har navngivet. Sådan har også Kristus før sin død befalet og bestemt, at dette evangelium efter hans død skal råbes ud i hele verden. Og dermed har han givet alle, der tror, alt sit gods til ejendom, det vil sige: sit liv, hvormed han har opslugt døden, sin retfærdighed, hvormed han har udslettet synden, og sin salighed, hvormed han har overvundet den evige fordømmelse. Det stakkels menneske, der er viklet ind i synd, død og helvede, kan jo ikke høre noget mere trøsteligt end et så dyrebart og kærligt budskab om Kristus. Og hans hjerte må le helt inderst inde og blive glad over det, hvis han tror, at det er sandt.

Evangelium og nyt testamente er ét og det samme.

Profeterne havde forkyndt evangeliet på forhånd

Og for at styrke en sådan tro har Gud mange gange i Det Gamle Testamente lovet sit evangelium og testamente gennem profeterne. Sådan siger Sankt Paulus i Rom 1: «Jeg er udskilt til at forkynde Guds evangelium, som han forud har lovet ved sine profeter i de hellige skrifter, om hans Søn, som blev født af Davids slægt» osv.

Evangeliet lovet ved profeterne.

Allerede i skabelsesberetningen forkyndte Gud evangeliet

1 Mos 3.

For at nævne nogle af løfterne: Første gang lovede han det, da han sagde til slangen i 1 Mos 3: «Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden og mellem din sæd og hendes sæd. Han skal knuse dit hoved, og du skal hugge ham i hælen.» Kristus er denne kvindes sæd, som har knust Djævelens hoved, det vil sige synd, død, helvede og al hans magt. For uden denne sæd kan intet menneske undslippe synden, døden eller helvede.

Kristus er kvindens sæd.

Slangens hoved.

Evangeliet blev lovet Abraham

1 Mos 22.

Joh 11.

Ligeledes lovede han det til Abraham i 1 Mos 22: «Ved din sæd skal alle folk på jorden velsignes.» Kristus er Abrahams sæd, siger Sankt Paulus i Gal 3. Han har velsignet hele verden ved evangeliet. For hvor Kristus ikke er, dér er forbandelsen stadig, den forbandelse, der faldt over Adam og hans børn, da han havde syndet, så de alle sammen må være hjemfaldne til synden, døden og helvede og tilhøre dem. Mod denne forbandelse velsigner evangeliet nu hele verden ved at råbe offentligt: Den, der tror på denne Abrahams sæd, skal være velsignet, det vil sige fri for synd, død og helvede, og forblive retfærdig, levende og frelst i al evighed. Som Kristus selv siger i Joh 11: «Den, der tror på mig, skal aldrig i evighed dø.»

Kristus har velsignet hele verden.

Evangeliet blev lovet David

2 Sam 7.

Ligeledes lovede han det til David i 2 Sam 7, da han sagde: «Jeg vil oprejse din sæd efter dig. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone i evighed. Jeg vil være hans far, og han skal være min søn» osv. Det er Kristi rige, som evangeliet handler om: et evigt rige, et livets, salighedens og retfærdighedens rige. Ind i det kommer alle, der tror, fra syndens og dødens fængsel.

Kristi rige, et livets rige osv.

Mange løfter om evangeliet hos profeterne

Mika 5.

Der er mange flere af den slags løfter om evangeliet også hos de andre profeter. Som i Mika 5: «Og du, Betlehem Efrata, som er lille blandt Judas tusinder, fra dig skal der komme én til mig, som skal være herre i Israel.»

Hos 13.

Ligeledes i Hos 13: «Jeg vil forløse dem fra helvede og redde dem fra døden. Død, jeg vil være en gift for dig; helvede, jeg vil være en pest for dig.»

Evangeliet er prædikenen om Kristus

Sådan er evangeliet altså ikke andet end en prædiken om Kristus, Guds og Davids søn, sand Gud og menneske, som for os ved sin død og opstandelse har overvundet alle menneskers synd, død og helvede – for dem, der tror på ham. Derfor kan evangeliet både være en kort og en lang tale, og den ene kan beskrive det kort, den anden langt. Den, der beskriver mange af Kristi gerninger og ord, beskriver det langt, sådan som de fire evangelister gør. Men den, der ikke fortæller om Kristi gerninger, men kort viser, hvordan han ved sin død og opstandelse har overvundet synd, død og helvede for dem, der tror på ham, beskriver det kort, sådan som Sankt Peter og Paulus gør.

Evangelium.

Evangeliet kræver ikke loven, men troen

Se derfor nu til, at du ikke gør Kristus til en Moses eller evangeliet til en lovbog eller lærebog, sådan som det er sket hidtil, og som nogle fortaler, også Sankt Hieronymus', giver udtryk for. For evangeliet kræver egentlig ikke vores gerninger, for at vi derved skal blive retfærdige og frelste – ja, det fordømmer sådanne gerninger. Men det kræver troen på Kristus: at han for os har overvundet synd, død og helvede og altså gør os retfærdige, levende og frelste, ikke ved vores gerninger, men ved sin egen gerning, sin død og lidelse, så vi kan tage hans død og sejr til os, som om vi selv havde gjort det.

Man skal ikke gøre Kristus til en Moses osv.

Evangeliet kræver ikke vores gerninger, men troen osv.

Lov og bud i evangeliet

Når Kristus i evangeliet, og desuden Sankt Peter og Paulus, giver mange bud og megen lære og udlægger loven, skal man regne det på linje med alle Kristi andre gerninger og velgerninger. Og ligesom det at kende hans gerninger og historie endnu ikke er at kende det rette evangelium – for dermed ved du endnu ikke, at han har overvundet synden, døden og Djævelen – sådan kender du heller ikke evangeliet endnu, bare fordi du kender en sådan lære og sådanne bud. Men det gør du, når den røst kommer, som siger: Kristus er din egen med sit liv, sin lære, sine gerninger, sin død og opstandelse og med alt, hvad han er, har, gør og formår.

Lov og bud i evangeliet.

At kende evangeliet.

Evangeliet tvinger ikke, det indbyder

Sådan ser vi også, at han ikke tvinger, men venligt lokker og siger: «Lykkelige er de fattige» osv. Og apostlene bruger ordene: Jeg formaner, jeg bønfalder, jeg beder, så man overalt kan se, at evangeliet ikke er en lovbog, men egentlig en prædiken om Kristi velgerninger, som er vist os og givet os til ejendom, når vi tror. Men Moses driver, tvinger, truer, slår og straffer frygteligt i sine bøger, for han er lovgiver og driver på.

Kristus lokker venligt.

Evangelium.

Moses driver på.

Troen alene fører til næstekærlighed og retfærdighed

Derfor er der heller ikke givet en troende nogen lov, der skal gøre ham retfærdig for Gud, som Sankt Paulus siger i 1 Tim 1, for han er retfærdig, levende og frelst ved troen. Og han behøver ikke andet end at vise denne tro med gerninger. Ja, hvor troen er, kan den ikke holde sig tilbage: Den viser sig, bryder ud i gode gerninger, bekender dette evangelium over for folk, lærer dem det og vover livet for det. Og alt, hvad han lever og gør, retter han mod sin næstes gavn for at hjælpe ham – ikke blot til at nå den samme nåde, men også med krop, gods og ære, sådan som han ser, at Kristus har gjort mod ham. Og sådan følger han Kristi eksempel.

Troen er ikke uvirksom.

Næstekærligheden alene viser den troende kristne

Det mener Kristus også, da han ved afskeden ikke gav noget andet bud end kærligheden, så man på den skulle kunne kende hans disciple og de sande troende. For hvor gerningerne og kærligheden ikke bryder frem, dér er troen ikke ret, dér har evangeliet endnu ikke slået rod, og dér er Kristus ikke ret kendt.

Afslutning

Se, ret dig nu efter dette, når du går til Det Nye Testamentes bøger, så du ved, at du skal læse dem på denne måde.