Fortale til profeten Daniel

Den historiske baggrund

For at de enfoldige, og de, der ikke kender historien eller ikke kan læse den, dog i nogen grad kan forstå denne bog af Daniel, vil jeg med denne fortale give en lille vejledning. Og først: Daniel kom til Babel nogle år før Jerusalems ødelæggelse, under kong Jojakim. Ham lod kong Nebukadnesar tage til fange og binde og ville føre ham til Babel, men han besluttede sig anderledes og lod ham blive der. Men han tog nogle af de bedste folk (blandt dem også Daniel) og kar fra templet med sig. Om alt dette kan man læse i 2 Kong 24 og i 2 Krøn 36.

Daniel kom til Babel under kong Jojakim.

Daniels liv ved det babyloniske hof som forbillede på gudsfrygt og tro

I kapitel 1 kommer først et smukt eksempel på Daniels liv: hvor hellig, hvor gudfrygtig og med hvor stor og modig tro på Gud han levede midt i et så vildt hedensk væsen og midt i så mange forfærdelige forargelser, som han dagligt måtte se og høre i Babel. Og dog blev han fast og standhaftig og overvandt alt dette i sit hjerte. Derfor følger det også straks efter, hvordan Gud viste ham så stor en nåde: Først ærede han ham højt på det åndelige område og gav ham visdom og forstand frem for alle mennesker. Siden satte han ham også højt i verdslig henseende og gjorde lutter mægtige, store undere og gerninger gennem ham. Dermed viser han os alle, hvor kære og dyrebare de er for ham, som frygter ham og stoler på ham. Og med et så stort eksempel lokker han os meget venligt til gudsfrygt og tro.

Daniels liv.

Nåde

vist Daniel af Gud.

Hvordan Daniel som fange ved kongens hof opnår berømmelse og ære

I kapitel 2 begynder Daniels ære, og anledningen er kongens drøm, som Daniel ved guddommelig åbenbaring finder frem til igen og tyder. Derved bliver han fyrste over hele landet Babel og biskop eller overhoved over alle de gejstlige og lærde. Det sker også til trøst for det jødiske folk, for at de ikke skal tvivle eller blive utålmodige i eksilet, som om Gud havde forkastet dem og ophævet sit løfte om Kristus. Derfor må en fangen jøde regere et så stort kongerige, og ingen babylonier får en sådan ære – præcis som om han var blevet ført bort i fangenskab netop for at blive så stor en herre, også over dem, der havde taget ham til fange og holdt ham fangen. Så underfuldt fører Gud sine troende og giver langt mere, end et menneske kan ønske.

Daniel ophøjet til trøst for alle jøder osv.

Drømmen om de fire kongeriger

Men Daniel tyder selv i teksten drømmen og billedet klart om de fire kongeriger: det første er assyrernes eller babyloniernes, det andet mediernes og persernes, det tredje Alexander den Stores og grækernes, det fjerde romernes. Om denne tydning og forståelse er hele verden enig, og det, der er sket, og historien beviser det også med stor kraft. Men om Romerriget taler han mest og længst, og derfor må vi også lytte nøje.

Fire kongeriger.

Det sidste kongerige er Romerriget

Til sidst, hvor jernbenene begynder at dele sig i tæerne på fødderne, tyder han tre ting om Romerriget.

Romerriget.

Det første er, at tæerne er delt, men dog stadig har deres oprindelse i jernfoden, ligesom tæerne på et menneskes krop også er delt, men dog vokser ud fra foden og hører til den. Sådan er Romerriget splittet, idet Spanien, Frankrig, England og flere andre dele er skilt fra det. Men det er alligevel vokset videre og ligesom en plante flyttet (som de kalder det) – translatum [overført] – fra grækerne til tyskerne, så jernets art dog er blevet bevaret. For det har stadig sine stænder, embeder, rettigheder og love, som det havde i gamle dage. Derfor siger han her: Selv om det bliver et splittet rige, skal jernets rod, plante eller stamme dog være i det.

Tre dele af Romerriget.

Imperium Romanii translatum ad Germanos. [Romerriget er overført til tyskerne.]

*2) Det andet er, at disse delte tæer er ulige, dels af jern, dels af ler. Det tyder han selv sådan, at det skal være et så splittet rige, at det sommetider er mægtigt og sommetider svagt. Og sådan er det også gået, for det har ofte haft mange dygtige kejsere, som Karl den Store, de tre Otto'er og lignende, som var uovervindelige. Omvendt har det også ofte haft svage og ulykkelige kejsere, som ofte blev overvundet. Men alt dette siges, for at vi skal vide, at Romerriget skal være det sidste, og at ingen skal knuse det, undtagen Kristus alene med sit rige. Selv om mange konger har sat sig op imod det tyske kejserdømme, og tyrken også raser imod det, og de alle måske kan vinde et slag nu og da, så skal de dog ikke få magt over denne jernrod og plante eller udrydde den helt. Det skal bestå indtil dommedag, hvor svagt det end er. For Daniel lyver ikke, og det har erfaringen også hidtil bevist, både med paverne selv og med kongerne.

Romerriget er det sidste.

Det tredje er, at disse delte, ulige tæer står blandet sammen eller skiftevis ved siden af hinanden. Det tyder han selv sådan, at det bliver et så svagt rige, at det vil lappe sig sammen og styrke sig med forbund og venskaber hist og her med andre konger. Men det vil dog ikke hjælpe og heller ikke finde troskab. Og derfor skal det kun ved Guds forsyn have sin styrke og sejr, når det skal være.

Stenen, der rives løs fra bjerget

Bjerget, som stenen rives løs fra uden menneskehænder, tyder nogle som den hellige jomfru Maria, af hvem Kristus blev født uden menneskers medvirken, og det er ikke ukristeligt sagt. Men bjerget kan også godt være hele det jødiske rige, hvorfra Kristus er kommet, og hvis kød og blod han er. Og dog er han nu revet løs fra dem og kommet ud blandt hedningerne. Dér er han blevet Herre i hele verden, i alle disse fire kongeriger, og det vil han også blive ved med at være.

Bjerget, som stenen er revet løs fra.

Beretningen om mændene i ildovnen styrker troen på forløsningen

I kapitel 3 beskriver han igen et stort under, som troen oplevede: at de tre mænd blev bevaret i den glødende ovn. Derved blev Gud bekendt og lovprist af kongen i hele kongeriget, også skriftligt. Det sker igen til trøst for de fangne jøder, som sammen med deres Gud var dybt foragtede og regnet for intet i Babel blandt tyrannerne og de falske guder. Men her bliver deres Gud højt æret over alle guder, for at de skal tro fast, at han kan og vil frelse dem i rette tid, og i mellemtiden holde sig til og trøste sig ved denne hans ære og hans undere. Tre mænd bevaret i den glødende ovn til trøst for de fangne jøder i Babel.

1) Latin: Imperium Romanii translatum ad Germanos. Dansk: «Det romerske rige blev bragt til Tyskland.»

2) Latin: translatum. Dansk: «overført», Luther: «flyttet»

↤ Profeten Ezekiel, 48.

Fortale, del 2/10 ↦ Søg efter Luther-ord i ordbogen

Ordsøgning: Skriv det Luther-ord, du søger:

Listen over alle opslagsord i ordbogen findes i registret.

Biblia Vulgata: Danihel Til indholdsfortegnelsen

Profeten Daniel Daniels Bog Dan Dan

Dan Forklaringer, se listen over forkortelser og navne på de bibelske bøger

Artiklen «Sats og typografi i Lutherbiblen fra 1545»

Teksten fra Lutherbiblen gengives på vores sider med udgangspunkt i trykbilledet i originalen fra 1545.

Sidens opbygning, de anvendte skrifttyper, frakturskriftens skriveregler og Luthers hensigt med at give læsehjælp gennem typografien forklares for den interesserede læser i vores artikel «Sats og typografi i Lutherbiblen fra 1545».