Fortale til profeten Hoseas

profeten Hoseas.

Hvornår Hoseas virkede

Hoseas levede og prædikede (som han selv viser i overskriften) på den tid, da Jeroboam, den anden og sidste af det navn, var konge i Israel. På samme tid levede også Esajas i Juda og desuden Amos og Mika, men Hoseas var dog den ældste af dem.

Forholdene i landet under Jeroboam

Jeroboam var også en god og heldig konge, som udrettede meget for Israels kongerige, som 2 Kong 14 bevidner. Men han blev dog ved den gamle afgudsdyrkelse fra sine forgængere, Israels konger. Selv om der på den tid sandelig var mange fremragende mænd i folket, kunne de alligevel ikke gøre folk fromme. For Djævelen havde sat sig for at volde den hjertesorg i dette folk, at de hele tiden slog profeterne ihjel og brændte deres børn for afguderne og således fyldte landet med blodskyld. Det er derfor, han her i kapitel 1 truer Jizre'el.

Bogen er en samling af prædikenstykker og udsagn

Jeroboam Det ser imidlertid ud til, at heller ikke denne profeti af Hoseas er skrevet fuldt og helt ned, men at nogle stykker og udsagn er taget fra hans prædikener og samlet i en bog. Dog kan man mærke og finde så meget i den, at man ser, hvordan han rigeligt og frimodigt har udført de to opgaver.

Første tema: Hoseas prædiker mod afgudsdyrkelsen

For det første prædikede han hårdt mod afgudsdyrkelsen i sin tid og revsede frejdigt folket sammen med kongen og hans fyrster og præster.

Hoseas prædiker hårdt mod afgudsdyrkelsen.

Profeternes og apostlenes død

Det har sikkert (ligesom de andre) kostet ham livet, og han har måttet dø som kætter over for præsterne og som oprører over for kongen. For det er en profets og en apostels død. Sådan måtte Kristus selv dø.

En profets og en apostels død.

Andet tema: Hoseas profeterer om Kristus og hans rige

For det andet har han også profeteret kraftfuldt og meget trøsterigt om Kristus og hans rige, som især kapitel 2, 13 og 14 viser.

Forklaringen på Hoseas' hor

Men at han mange gange bruger ordene «hore» og «hor», og at han i kapitel 1 tager en hore til hustru, skal ingen tro, at han var så utugtig i ord og gerning. For han taler åndeligt, og den horekvinde var hans rigtige, hæderlige hustru, og han fik rigtige ægtebørn med hende. Men hustruen og børnene måtte bære så skændige navne som tegn på og straf over det afgudsdyrkende folk, der var så fuldt af åndeligt hor (det vil sige afgudsdyrkelse). Det siger han selv i teksten: Landet løber fra Herren for at bedrive hor. Ligesom Jeremias bar træåget og bægeret som tegn, og ligesom alle profeterne i det hele taget gjorde noget besynderligt som tegn for folket, sådan må også hans ægtehustru og børn her have horenavne som tegn mod det horeagtige, afgudsdyrkende folk. For det er ikke til at tro, at Gud skulle befale en profet at bedrive hor, sådan som nogle vil tyde Hoseas her.