Bog 1, kapitel 3: Om den sanselige vilje

Den sanselige vilje, som vi også kan kalde den kødelige, hæver sig altså ikke over den bevægelse, der udspringer af legemets sanser. Sådan er den i små børns sjæle: Selv om de ikke bruger nogen fornuftig dømmekraft, viser de dog, at de vil noget og ikke vil noget andet, idet de gennem syn, hørelse, lugt, smag og berøring elsker det, de glæder sig ved, og hader det, der støder dem. Men hvad er det at elske andet end at ville? Og hvad er det at hade andet end ikke at ville? Også de har altså deres egen vilje. Selv om den hverken evner eller forstår at se fremad og overveje, elsker den dog at beskæftige sig med det, der smigrer kødets sanser, indtil den fornuftige ånds kraft vækkes gennem legemets mere modne redskaber og bevæges til at bruge de lemmer, der tjener den, ikke efter en andens vink, men efter sin egen lov.