Bog 2, kapitel 17: De folkeslag, som Frelserens nåde endnu ikke har lyst for, skal kaldes til evangeliet til den fastsatte tid

Vi ved, at nogle folkeslag ikke tidligere blev optaget i Guds børns fællesskab. Er der måske nu på samme måde i verdens yderste egne nogle folk, som Frelserens nåde endnu ikke har lyst for, så tvivler vi ikke på, at Gud ved sin skjulte dom også for dem har fastsat en tid for kaldelsen, da de skal høre og tage imod det evangelium, som de ikke har hørt. Dog nægtes de ikke det mål af almindelig hjælp, som ovenfra altid er givet alle mennesker – selv om den menneskelige natur er såret så hårdt, at ingen ved egen betragtning kan nå fuld kundskab om Gud, medmindre det sande lys spreder hjertets mørke. Det lys har den retfærdige og gode Gud efter sin uransagelige dom ikke udøst i de forgangne tider på samme måde som i de sidste dage. Derfor siger også den salige apostel Paulus, da han skriver til kolossenserne: «Den hemmelighed, som var skjult fra evige tider og slægter, men nu er åbenbaret for hans hellige, som Gud ville kundgøre, hvor rig på herlighed denne hemmelighed er blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer» (Kol 1,26–27).