Bog 2, kapitel 34: Det er ikke forgæves at arbejde for at opnå gode gerningers fortjenester eller at holde ud i bøn, selv om Guds beslutning om de udvalgtes frelse er uforanderlig

Mod dette strålende lys fra den uovervindelige sandhed plejer nogle ubesindigt at sige, at det er overflødigt at arbejde for at opnå gode gerningers fortjenester, og at det også er forgæves at holde ud i de bønner, hvormed man håber at bevæge Gud, hvis udvælgelsen til den kristne nåde beror på hans uforanderlige beslutning, og intet kan gå anderledes, end den Almægtiges vilje har fastlagt. Luthersk note: Udtrykket «gode gerningers fortjenester» er modstandernes, men Prosper tager ikke afstand fra det. Efter luthersk lære fortjener de gode gerninger ikke syndernes forladelse eller det evige liv; de er troens frugt, og Gud lønner dem af nåde (Apologien IV). Men de, der mener, at de rejser en skarpsindig indvending, forstår ikke, at Guds viden, som omfatter både det forgangne, det nærværende og det kommende, ikke er bundet af tiden, og at det, der skal ske, står lige så klart for hans øjne som det, der sker eller er sket. Da dette er helt sandt, behøver den kraft ingen tid til at se og skelne, som med et evigt og sandt blik på én gang ser det skabte og det, der skal skabes, det opståede og det, der skal opstå, det gjorte og det, der skal gøres, og alt, hvad der i hele verden udfolder sig gennem de forud fastsatte tidsaldre og udbredes i mangfoldig forskellighed, det rummer den allerede i sin helhed, i den orden, som denne verdens ende vil få ud fra hans egen højeste og fuldkomne dom. Men denne evige og altid rolige erkendelse påtvinger os ingen nødvendighed til at synde, og uretfærdigheden udspringer ikke af samme kilde som retfærdigheden. For da den gode Gud har gjort alt godt, og det onde slet ikke har nogen natur, opstod overtrædelsen frivilligt af de frie viljer, som det jo var godt at skabe frie; og den foranderlige natur, hvis uskadthed afhang af det uforanderlige væsen, rev sig løs fra det højeste gode, idet den på forkert vis fandt behag i sig selv. Dette fald læges nu af Guds nåde.