Bog 2, kapitel 35: Nåden gives de udvalgte, ikke for at de skal være uvirksomme eller være fri for fjendens angreb, men for at de skal gøre det gode og overvinde fjenden

Og derfor kom Jesus Kristus til denne verden for at gøre en ende på Djævelens gerninger (1 Joh 3,8); og de bliver netop gjort til intet på den måde, at også de, der bliver hjulpet, arbejder med på at nedbryde dem, for også dette er givet af ham, der frelser. Derfor siger den salige apostel: «Ikke alene det, vi roser os også af trængslerne, fordi vi ved, at trængslen virker udholdenhed, udholdenheden prøvet troskab og den prøvede troskab håb; og håbet skuffer ikke, for Guds kærlighed er udgydt i vores hjerter ved Helligånden, som er givet os» (Rom 5,3–5). Og ligeledes siger han til efeserne: «Af nåde er I frelst ved tro, og dette skyldes ikke jer selv, det er Guds gave; ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig. For vi er hans værk, skabt i Kristus til gode gerninger, som Gud forud har beredt, for at vi skulle vandre i dem» (Ef 2,8–10). Gud giver altså dem, som han har udvalgt uden fortjenester, det, hvormed de også kan smykkes med fortjenester. Luthersk note: Prosper fastholder, at udvælgelsen sker uden fortjenester, men kalder de gode gerninger, som Gud giver de udvalgte, for fortjenester. Efter luthersk lære er de gode gerninger troens frugt og Guds gave; de fortjener ikke det evige liv, men lønnes af nåde (Apologien IV). Og det er forgæves at sige, at de udvalgte ikke har grund til at handle, når de netop er udvalgt til at handle. For dydernes gaver kan ikke være uvirksomme, fordi, som Sandheden siger: «Enhver som har, ham skal der gives, men den som ikke har, fra ham skal også det tages, som han har» (Matt 25,29). Afholdenhed gives altså ikke, for at den ikke skal kæmpe imod begærene. Og visdom og forstand gives ikke nogen, for at han ikke skal grunde over Herrens lov dag og nat (Sl 1,2). Hvad udretter kærlighedens gave, hvis velvillighedens omsorg ikke våger? Hvad frugt har tålmodigheden, hvis styrken ikke har noget at bære? Eller hvordan viser det sig, at den lever gudfrygtigt i Kristus (2 Tim 3,12), som ikke rammes af nogen forfølgelse? Eller er den fred, der er fra Gud og med Gud, mon i sand ro, hvis den ikke ligger i strid med verden? Eller kan kærligheden til Gud bevares uden Djævelens fjendskab? Guds nåde gør overhovedet ingen fri for fristelse. Og den kristne krigstjeneste bliver ikke udrustet med de himmelske våbens værn på højre og venstre side, for at den ikke skal kæmpe mod nogen fjende; for det er mere prisværdigt og lykkeligere at kæmpe og ikke kunne overvindes end at være doven og ikke kunne fristes.