Om kirkens husholdning: hvordan vor Herre Jesus udfører sit hyrdeembede og vor frelses værk i sin kirke gennem sine retmæssige tjenere

Vor kære Herre Jesus er, som sagt, virkelig til stede i sin kirke og regerer, leder og vogter den selv som en, der er nærværende. Men dette styre og vogtningen af sine får udøver og udfører han på en sådan måde, at han hele tiden bliver i sit himmelske væsen, det vil sige i den guddommelige virksomhed, som ikke kan sanses. For han har forladt denne verden. Derfor har det behaget ham at udøve sit styre, sin varetægt og sin vogtning over for os, som endnu er i denne verden, med og gennem tjenesten ved sit ord, som han også bruger udvendigt og sanseligt gennem sine tjenere og redskaber. Det ser vi af de følgende skriftsteder.

1. Matt 28,18–20:

Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og lær alle folk, og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og lær dem at holde alt, hvad jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens afslutning.

2. Luk 24,45–47:

Da oplod han deres forstand, så de forstod Skriften, og han sagde til dem: Således står der skrevet, og således måtte Kristus lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse og syndernes forladelse blandt alle folk, begyndende i Jerusalem.

3. Joh 15,16:

I har ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til, at I skal gå hen og bære frugt, og at jeres frugt skal blive, for at Faderen skal give jer, hvad I beder ham om i mit navn.

4. Joh 20,21–23:

Jesus sagde da atter til dem: Fred være med jer! Ligesom Faderen har udsendt mig, sådan sender jeg jer. Og da han havde sagt det, åndede han på dem og sagde til dem: Modtag Helligånden! Hvis I forlader nogen deres synder, er de forladt, og hvis I fastholder dem for nogen, er de fastholdt.

5. Matt 16,19:

Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget. Alt, hvad du binder på jorden, skal også være bundet i himlen, og alt, hvad du løser på jorden, skal også være løst i himlen.

6. Matt 10,20:

Det er ikke jer, der taler, men det er jeres Faders Ånd, der taler gennem jer.

7. 1 Kor 3,5–7:

Hvem er da Paulus? Hvem er Apollos? Tjenere, ved hvem I er kommet til tro, og det sådan, som Herren har givet hver enkelt. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten. Så er hverken den, der planter, eller den, der vander, noget, men Gud, som giver væksten.

8. 1 Kor 4,1:

Således skal enhver se på os: som Kristi tjenere og forvaltere af Guds hemmeligheder.

9. 2 Kor 3,2–6:

I er vores brev, skrevet i vores hjerter, som kendes og læses af alle mennesker, fordi det er blevet åbenbart, at I er et Kristi brev, beredt ved prædikeembedet og skrevet af os, ikke med blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på stentavler, men på hjertets kødtavler. En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke sådan, at vi af os selv er duelige til at tænke noget, som kom det fra os selv; men at vi formår noget, kommer fra Gud, som også har gjort os duelige til at føre den nye pagts embede, ikke bogstavens, men Åndens. For bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.

10. 1 Thess 1,4–5:

For, kære brødre, elsket af Gud, vi ved, at I er udvalgt, fordi vores evangelium ikke kom til jer alene med ord, men både med kraft og med Helligånden og med fuld vished, ligesom I ved, hvordan vi færdedes blandt jer for jeres skyld.

11. 1 Thess 2,13:

Derfor takker også vi Gud uden ophør for, at I, da I modtog ordet i den guddommelige prædiken fra os, tog imod det, ikke som menneskers ord, men (som det i sandhed er) som Guds ord, der også virker i jer, som tror.

Af de skriftsteder, der er anført ovenfor, ser vi altså klart og tydeligt, at vor Herre Jesus, som nu er hos os i sit himmelske væsen og regerer og vogter os fra himlen, udfører sit styre og sin vogtning, det vil sige vor frelses værk, hos os gennem sine tjenere, som han kalder, indsætter og bruger hertil. Gennem dem formaner han alle folk til bedring og forkynder dem syndernes forladelse; han tilgiver dem også deres synd og tager dem til sig som disciple, føder dem på ny til det guddommelige liv i den hellige dåb og lærer dem derefter hele deres liv at holde alt, hvad han har befalet dem, sådan som det første, andet, fjerde og femte skriftsted siger.

Og i alt dette er disse kirkens tjenere Kristi tjenere og forvaltere af Guds hemmeligheder, det vil sige af Kristi forløsning og af Helligånden, ikke blot af bogstaven. De tager imod Guds udvalgte og optager dem i den nye, evige nådepagt, som ved vor Herre Jesu Kristi blod skulle oprettes med alle Guds udvalgte, så vidt verden når. Således tjener de Herren blandt hans udvalgte med det hellige evangeliums tjeneste, med lære og formaning og også med uddelingen af de hellige sakramenter, så menneskene kommer til ham, Kristus, vor Herre, og bliver frelst, sådan som det tredje, syvende, ottende og niende skriftsted udtrykker det.

Dette gør de dog slet ikke af egen kraft, men ved Herrens kraft og værk. Af sig selv kunne de ikke tænke på at gøre noget sådant; men Gud gør dem duelige til det. Derfor giver Herren dem sin Ånd og forstand på Skriften. Hans Ånd taler gennem dem; det er hans kraft, hans Ånd og hans værk, og han giver væksten, sådan som det andet, fjerde, sjette, syvende, niende, tiende og ellevte skriftsted bevidner.

Heraf skal vi nu lære, hvor skadelige og fordærvelige de mennesker er, som lærer, at man skal ringeagte denne tjeneste i kirken som en ydre handling, der ikke udretter noget særligt for vor frelse, og som man godt kan være kristen og modtage Guds gaver uden. Det er jo Herren, siger de, der indvendig må lære, vaske, rense, genføde, bespise og styrke sine egne og føre dem videre i alt godt. Ja, svarer sandheden, Herren må virke og gøre alt dette alene og ved sig selv, og ikke kun indvendig, men også udvendig. For hvis det ord og de sakramenter, som vi hører og modtager udvendig, ikke er Kristi ord, sakramenter og værk, så er de Antikrists og Satans ord, sakramenter og værk. Der findes ingen mellemvej.

Men den hellige Paulus og alle apostlene, og også alle Kristi rette, kristne tjenere, fremstiller sig og vil kendes, regnes og modtages som nogle, der i denne tjeneste slet ikke forvalter deres eget ord eller tegn, ligesom de heller ikke er dem, der taler og handler eller udøver deres eget værk. De forvalter derimod Guds ord og hemmeligheder og udøver Kristi værk. I deres tjeneste vil de slet ikke, at man ser på dem selv, men på Kristus, Herren. Derfor vil de slet ikke være eller kendes som bogstavens tjenere, det vil sige den ydre handlings, men som Åndens. Ved ham gør de menneskene troende og dermed frelste og skriver Kristus i deres hjerte. Sådan udtrykker og bevidner den trofaste apostel det så omhyggeligt i det syvende, ottende, niende og ellevte skriftsted. Al kraft og hele værket i denne gerning tilhører Kristus, vor kære Herre. Tjenerne er derimod hans redskaber, som han bruger til at udføre og fuldbringe sit værk hos sine udvalgte.

Derfor måtte Guds børn i gammel tid undervises til frelse gennem de hellige fædres tjeneste og optages ved omskærelsen. Også ypperstepræsten Aron og hele Guds folk måtte komme ind i Guds pagt og tjeneste gennem Moses. Så snart Herren havde kaldet nogle apostle, måtte de føre de andre og alle Guds børn til Herren. Gud sendte Kornelius en engel, der forkyndte ham Guds nåde, og alligevel måtte han først rigtig undervises og genfødes gennem den hellige Peter. Kristus havde selv omvendt Paulus fra himlen, og alligevel måtte han først rigtig undervises gennem Ananias og vaskes og renses fra sine synder ved dåben. Herren vil ganske enkelt holde fast ved den orden, at han udfører vor omvendelses, vor forløsnings og hele vor frelses værk på os gennem sine tjenere. De første af dem kaldte, indsatte og brugte han selv til det, de andre også gennem sin kirkes tjeneste.

Derfor skal alle retskafne kristne med de skriftsteder, der er anført ovenfor, værne sig godt mod den helt fordærvelige vildfarelse, som foragter kirkens tjeneste ved ord og sakramenter som en ydre og unødvendig ting og vil opnå og modtage alt fra Kristus i himlen uden de midler, som Herren jo vil bruge. Og alle dem, der indfører denne vildfarelse, skal de holde dette imod: Jeg vil holde mig til min Herres orden. Han har indsat sine retmæssige tjenere i sin kirke, og gennem dem vil han samle mig til sit rige, tilgive mig synden, genføde mig, bevare mig, lære mig og føre mig ind i det evige liv. Dem vil jeg høre som ham selv. Når de udfører denne tjeneste efter Herrens indstiftelse, vil jeg høre og modtage deres ord og gerninger i den, ikke som deres egne ord og gerninger, men som min Herre Jesu Kristi ord og gerninger, hvad de i sandhed er. Så vil det også virke i mig til Herrens pris og de udvalgtes frelse.