📚 Reformatorernes skrifter · Martin Bucer: Om den sande sjælesorg (1538) · Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556
Hvor mange slags tjenere vor Herre Jesus har og bruger i sin kirke
📚 Åbn i Studiebiblioteket Indhold
Vor kære Herre Jesus fører sit styre i sin kirke sådan, at han kalder alle mennesker til den og sørger sådan for dem, der slutter sig til hans kirke, at de ikke mangler noget godt, hverken i åndelige eller i legemlige ting. Derfor har han fra kirkens begyndelse ikke kun indsat og brugt én slags tjenere til at virke frelse hos sine egne. Nogle har han kun brugt i begyndelsen for at vække verden til sit ord og sit rige: profeterne, der havde gaven til at kundgøre skjulte og fremtidige ting; ligeledes dem, som han gav gaven til straks at tale mange og fremmede sprog; ligeledes dem, der gjorde undere og havde gaven til at give helbredelse ved påkaldelse af hans navn.
Nogle bruger han endnu i dag, men dog ikke så almindeligt og så kraftfuldt som i kirkens begyndelse: apostlene, som bringer Kristi rige fra et sted til et andet som Herrens øverste legater og sendebud. De førte i begyndelsen på kort tid Kristi rige ud i mange vide og fjerne lande og oprettede kirker i dem. Den slags tjenere giver Herren ganske vist stadig i dag og til alle tider, men vi har ikke så mange af dem og heller ingen, der i deres apostelembede har så mægtig en ånd og så herlig fremgang som de første apostle.
De almindelige tjenere, som Herren til alle tider giver sin kirke, er hyrderne og lærerne og de tjenere, der på hele kirkens vegne sørger for de trængende.
Om dem vidner de følgende skriftsteder. Og først:
Reformatorernes skrifter (Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556) er oversat fra tysk, latin og gammeldansk til dansk med AI og derefter gennemgået af en uafhængig korrekturlæsning for både korrekthed og sprog. Kilde: Førstetryk fra Bayerische Staatsbibliothek (MDZ), Myconius’ Historia Reformationis (udg. E. S. Cyprian 1718), Peder Palladius’ Danske Skrifter IV (Vingaard 1575) og H. F. Rørdam, Danske Kirkelove I (1883) – alle public domain. Værket er fra sin egen tid – nogle oplysninger og synspunkter kan være forældede.