Til den ærlige og velbyrdige kvinde, fru Eline Gøye til Clausholm, enke efter salig hr. Mourids Olufsen, ridder, ønsker jeg, Peder Palladius, doktor, nåde og fred i vor Herre Jesus Kristus.

Kære fru Eline! Med evig tak for alle Deres velgerninger osv. lader jeg Dem venligt vide, at det er godt tolv år siden, at nogle retskafne tjenere ved Guds ord og sjælesørgere, som dengang var her i København og også andre steder i riget, ofte og mange gange bad mig om at gøre mig den ulejlighed – til Guds ære og til trøst og lindring for alle retskafne kristne i Danmark – at sætte historien om vor Herre Jesu Kristi død og pine over på vort danske sprog efter de fire evangelisters beretning. Det skulle ske sådan, som den højlærde mand, dr. Johannes Bugenhagen fra Pommern, nogle år forinden havde uddraget den af de fire evangelister, både på latin og på tysk. Det var jeg villig til, og jeg mente, at jeg straks skulle fuldføre dette løfte og arbejde. Jeg tog også straks fat på lidelseshistorien for at oversætte den til dansk, men af forskellige grunde ville det dog ikke lykkes for mig dengang – først nu, i dette år, hvor jeg er skrøbelig og syg.

Kære fru Eline! Man plejer at sige: Den, som ikke foragter det lille, er mere godt værd. Eftersom De tog vel imod den lille bønnebog, som jeg skænkede Dem for nogle år siden, så er her også et herligt klenodie – ikke blot til at berige Deres bogsamling, men til at styrke Deres tro og i øvrigt trøste Dem i Deres enkestand. Sådan befaler vor eneste lærer og frelser, Kristus Jesus, alle sine trofaste prædikanter at give dem, som allerede har noget, mere af det hellige evangeliums skat, så de kan vokse og tage til i troen, og så den gnist, som er tændt i hjertet, ikke slukkes, men pustes mere og mere op til det evige liv og salighed.

Nu har De for længe siden, ja, for mange år siden (Gud være lovet), fået en sand kundskab om vor Herre Jesus Kristus, som De dagligt lever med og vokser mere og mere i – ligesom kvinden i evangeliet, Luk 13, gjorde: Hun tog et stykke surdej og æltede det i tre skæpper mel, indtil det hele var gennemsyret. Derfor fortjener De at få mere, som Kristus siger et andet sted: «Enhver, som har, skal der gives mere, så han kan få i overflod.» De har billedbogen, som på tysk kaldes «Det lille Passional», men det ene gode skubber ikke det andet bort. Derfor sender jeg Dem nu også denne på dansk, så De, jo flere af den slags bøger De har, desto bedre kan mindes og ære vor Herre Jesu Kristi hellige og frelsende pine og død – som Sankt Paulus siger, at vi skal forkynde Herrens død, indtil han kommer. Og så kan De forstå endnu mere af den store, ubegribelige velgerning, som vor Herre Jesus Kristus har vist os ved sin pine og død og sin herlige opstandelse til vor frelse, helt og aldeles uforskyldt.

De finder også heri en dyrebar perle og en kostbarere skat (hvis De ellers vil lede efter den) end den, som Sankt Helena [kilden kalder hende «Eline», samme navn som fru Eline], kejser Konstantins mor, efter sigende skal have fundet i Jerusalem – hvis det da er sandt, som er skrevet om hende. Pavens ugudelige folk holdt det dog for så sikkert, at hun havde søgt og fundet det kors, som Kristus hang på, at de indstiftede en ugudelig fest for det og holdt en «træaftensfaste», som de kaldte den, osv. [sandsynligvis fasten aftenen før festen for korsets findelse, 3. maj]. Men her finder De ikke et træ eller en stok, som slet ikke er værd at lede efter på den måde, men den korsfæstede Jesus Kristus, som hang på korset, døde og udgød sit rosenrøde blod, som han vaskede os rene for alle vore synder med, og som opstod til vor retfærdighed.

Dernæst vil De også i sandhed finde (og det skal dog være sagt uden at rose mig selv), at ingen før til denne dag har skrevet denne lidelseshistorie sammen på vort danske sprog så omhyggeligt og så samstemmende efter de fire evangelisters beretning, som den nu (Gud være lov og tak) findes her. Så har hver sognepræst og sjælesørger her i Danmarks rige, både i landsbyerne og i købstæderne, her en helt klar og uforkortet tekst, når de i fasten eller på andre tider af året skal prædike historien om vor Herre Jesu Kristi død og pine og forkynde den for den kristne menighed. Så behøver de ikke at følge nogen anden tekst end den, som her med stor omhu er skrevet sammen for dem og for enhver retskaffen kristen. Og jeg håber med Guds hjælp, at mit arbejde er til stor tjeneste og gavn for dem, der vil tage vel imod det. Det vil de selv erfare, når de har læst dette mit ringe arbejde omhyggeligt igennem. Kære fru Eline! Dem og alle troende kristne befaler jeg til evig tid i hænderne på den samme korsfæstede Jesus Kristus, som jeg her med få ord har talt om. Amen. Skrevet i København på Sankt

Mortens dag.

I det Herrens år 1556.