Historien om vor Herre Jesu Kristi lidelse og død efter de fire evangelisters beretning

Da de usyrede brøds højtid, som kaldes påske, var nær, sagde Jesus til sine disciple: «I ved, at om to dage er det påske, og Menneskesønnen bliver forrådt, for at han skal korsfæstes.»

Da samledes ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste i folket i ypperstepræstens gård – han hed Kajfas – og holdt råd om, hvordan de kunne gribe Jesus med list og slå ham ihjel; for de var bange for folket. Og de sagde: «Men ikke på højtiden, for at der ikke skal blive oprør blandt folket.»

Og mens Jesus nu var i Betania i Simon den Spedalskes hus, kom en kvinde hen til ham med en flaske ægte nardusolie. Hun brød flasken og hældte olien ud over hans hoved, mens han sad til bords. Da nogle af hans disciple så det, tog de det ilde op og sagde: «Hvad skal dette spild til? Man kunne have solgt denne olie for mere end tre hundrede denarer og givet pengene til de fattige.» Og de skældte hende ud. Da Jesus mærkede det, sagde han til dem: «Lad hende være! Hvorfor plager I denne kvinde? Hun har gjort en god gerning mod mig. I har altid de fattige hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun gjorde, hvad hun kunne: Ved at hælde denne olie ud over mit legeme har hun i forvejen salvet mit legeme til min begravelse. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst dette evangelium bliver prædiket i hele verden, skal man også fortælle, hvad hun nu har gjort, til minde om hende.»

Men Satan var faret ind i Judas, som blev kaldt Iskariot og var en af de tolv. Han gik hen og talte med ypperstepræsterne og høvedsmændene om, hvordan han kunne overgive ham til dem, og sagde: «Hvad vil I give mig? Jeg vil forråde ham til jer.» Da de hørte det, blev de glade, og de bød ham tredive sølvpenge. Og han lovede dem det. Derefter ledte han efter en lejlighed til at forråde ham uden oprør.

Men da den første af de usyrede brøds dage nu kom, den dag man skulle ofre påskelammet, gik disciplene til Jesus og sagde til ham: «Hvor vil du, at vi skal gå hen og gøre påskelammet klar, så du kan spise det?» Og han sendte Peter og Johannes af sted og sagde: «Gå ind i byen. Se, når I kommer ind i byen, vil et menneske, som bærer en vandkrukke, møde jer. Følg efter ham ind i det hus, han går ind i, og sig til husherren: Mesteren lader dig sige: Min tid er nær; jeg vil holde påske hos dig. Hvor er det herberg, hvor jeg kan spise påskelammet med mine disciple? Og han vil vise jer en stor sal med stengulv; gør det klar der.» De gik af sted og fandt det, sådan som han havde sagt, og de gjorde påskelammet klar.

Og da det nu var blevet aften, kom Jesus og satte sig til bords, og de tolv apostle med ham, og han sagde til dem: «Jeg har inderligt længtes efter at spise dette påskelam med jer, før jeg lider. For jeg siger jer: Herefter skal jeg ikke mere spise af det, før det bliver fuldkommet i Guds rige.» Og han tog bægeret, takkede og sagde: «Tag det og del det mellem jer. For jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke af det, som vokser på vintræet, før Guds rige kommer – indtil den dag, da jeg skal drikke det nyt med jer i min Faders rige.»

Og mens de spiste, tog vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, brødet, takkede, brød det, gav sine disciple det og sagde: «Tag og spis; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til erindring om mig!» På samme måde tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: «Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer og for mange til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte I drikker det, til erindring om mig!» Og de drak alle af det.

Før påskehøjtiden – det vil sige samme aften – vidste Jesus, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen. Ligesom han havde elsket sine, som var i verden, sådan elskede han dem til enden.

Og efter aftensmåltidet – da Djævelen allerede havde lagt det i hjertet på Judas Iskariot, Simons søn, at han skulle forråde ham – vidste Jesus, at Faderen havde givet ham alt i hænde, og at han var kommet fra Gud og gik til Gud. Da rejste han sig fra måltidet, lagde sine klæder fra sig, tog et linklæde og bandt det om sig. Derefter hældte han vand i et fad, begyndte at vaske disciplenes fødder og tørrede dem med det klæde, han havde bundet om sig.

Så kom han til Simon Peter, og Peter sagde til ham: «Herre, skal du vaske mine fødder?» Jesus svarede og sagde til ham: «Hvad jeg gør, forstår du ikke nu, men du skal forstå det senere.» Da sagde Peter til ham: «Aldrig skal du vaske mine fødder!» Jesus svarede ham: «Vasker jeg dig ikke, har du ingen del med mig.» Simon Peter siger til ham: «Herre, ikke bare fødderne, men også hænderne og hovedet!» Jesus siger til ham: «Den, der er vasket, behøver ikke andet end at få fødderne vasket, men er helt ren. Og I er rene, men ikke alle.» For han kendte godt sin forræder; derfor sagde han: «I er ikke alle rene.»

Da han nu havde vasket deres fødder, tog han sine klæder, satte sig igen til bords og sagde atter til dem: «Ved I, hvad jeg har gjort for jer? I kalder mig Mester og Herre, og I siger det med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skal også I vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, som jeg har gjort mod jer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en apostel er ikke større end den, som har sendt ham.

Når I ved dette, er I salige, hvis I også gør det. Jeg taler ikke om jer alle; jeg ved, hvem jeg har udvalgt. Men Skriften skal opfyldes: Den, der spiser mit brød, træder mig under fode. Nu siger jeg jer det, før det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at jeg er det. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tager imod nogen, som jeg sender, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som sendte mig.»

Da Jesus havde sagt dette, blev han bedrøvet i ånden, og han vidnede over for dem, der sad til bords og spiste, og sagde: «Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer, som spiser med mig, skal forråde mig. Og se, min forræders hånd er på bordet sammen med mig.» Og disciplene blev bedrøvede og så på hinanden, og de blev bange: Hvem talte han om? Og de begyndte at spørge hinanden, hvem af dem det dog kunne være, der skulle gøre det. Og den ene efter den anden sagde til ham: «Herre, er det mig?» Og en anden sagde: «Er det mig?» Han svarede og sagde til dem: «En af de tolv, som dypper i fadet sammen med mig, skal forråde mig.

Menneskesønnen går bort, sådan som der står skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om det aldrig var blevet født.» Da svarede Judas, som forrådte ham, og sagde: «Er det mig, Rabbi?» Han sagde til ham: «Du siger det.»

Men der var en af hans disciple, som sad til bords ved Jesu bryst; det var ham, som Jesus elskede. Ham nikkede Simon Peter til, for at han skulle spørge, hvem det var, han talte om. Da han lå ved Jesu bryst, sagde han til ham: «Herre, hvem er det?» Jesus svarede: «Det er ham, som jeg giver dette stykke, når jeg har dyppet det.» Og han dyppede stykket og gav det til Judas Iskariot, Simons søn. Og da han havde fået stykket, for Satan ind i ham.

Da sagde Jesus til ham: «Det, du gør, så gør det snart.» Men ingen af dem, der sad til bords, vidste, hvorfor han sagde det til ham. Fordi Judas havde pungen, mente nogle, at Jesus sagde til ham: «Køb, hvad vi har brug for til højtiden», eller at han skulle give de fattige noget. Da han nu havde taget mundfulden, gik han straks ud. Og det var nat.

Da Judas nu var gået ud, opstod der en strid mellem dem om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Og han sagde til dem: «De verdslige konger hersker, og de mægtige kalder man nådige herrer. Men sådan skal det ikke være med jer; den største blandt jer skal være som den yngste, og den fornemste som en tjener. For hvem er den største: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er blandt jer som en tjener. Og I er dem, der er blevet ved hos mig i mine fristelser [usikker læsning i kilden: «varafftige»]. Og jeg vil overdrage jer riget, ligesom min Fader overdrog mig det, så I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.»

Men Jesus sagde igen: «Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Er Gud herliggjort i ham, så skal Gud også herliggøre ham i sig selv, og han skal snart herliggøre ham.

Kære børn, jeg er kun en kort tid endnu hos jer. I skal lede efter mig, og som jeg sagde til jøderne: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme. Og jeg siger jer nu: Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.»

Simon Peter siger til ham: «Herre, hvor går du hen?» Jesus svarede ham: «Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men du skal følge mig senere.» Peter siger til ham: «Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.» Jesus svarede ham: «Skulle du sætte dit liv til for mig?

Simon, Simon, se, Satan har forlangt at få jer for at sigte jer som hvede. Men jeg har bedt for dig, at din tro ikke skal svigte. Og når du engang har omvendt dig, så styrk dine brødre.» Da sagde han igen til ham: «Herre, jeg er rede til at gå med dig både i fængsel og i døden.» Men han sagde: «Sandelig, sandelig, Peter, jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i dag, før du tre gange har nægtet, at du kender mig.»

Og han sagde til dem: «Da jeg sendte jer ud uden pung, uden taske og uden sko, manglede I så noget?» De sagde: «Intet.» Da sagde han til dem: «Men nu: Den, der har en pung, skal tage den, og ligeledes tasken; og den, der ikke har, skal sælge sin kappe og købe et sværd. For jeg siger jer: Det, som står skrevet, skal endnu fuldbyrdes på mig: Han er regnet blandt misdædere. For det, som er skrevet om mig, får en ende.» Og de sagde: «Herre, se, her er to sværd.» Da sagde han til dem: «Det er nok.»