Studiebibelen

📚 Reformatorernes skrifter · Johannes Bugenhagen: Lidelses- og opstandelseshistorien (dansk ved Peder Palladius 1556) · Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556

Johannesevangeliet kapitel 17

📚 Åbn i Studiebiblioteket Indhold

Dette talte Jesus, og han løftede sine øjne mod himlen og sagde: «Fader, timen er kommet, da du skal herliggøre din Søn, for at også din Søn skal herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alt kød, for at han skal give evigt liv til alle dem, som du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har sendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden og fuldført den gerning, som du har givet mig at gøre. Og herliggør nu mig, Fader, hos dig selv med den herlighed, som jeg havde hos dig, før verden var. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, som du har givet mig af verden. De var dine, og du har givet mig dem, og de har holdt fast ved dit ord. Nu ved de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig. For de ord, som du har givet mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem og i sandhed erkendt, at jeg er udgået fra dig, og de tror, at du har sendt mig.

Jeg beder for dem. Jeg beder ikke for verden, men for dem, som du har givet mig, for de er dine. Og alt, hvad der er mit, er dit, og hvad der er dit, er mit, og jeg er herliggjort i dem. Og jeg er ikke mere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader, bevar dem, som du har givet mig, i dit navn, for at de kan være ét ligesom vi. Mens jeg var hos dem i verden, bevarede jeg dem i dit navn. Dem, som du har givet mig, har jeg bevaret, og ingen af dem er gået fortabt undtagen fortabelsens barn, for at Skriften skulle opfyldes.

Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i verden, for at de kan have min glæde fuldkommen i sig. Jeg har givet dem dit ord, og verden hader dem, for de er ikke af verden, ligesom jeg heller ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du skal bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg heller ikke er af verden. Hellig dem i din sandhed; dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, sender også jeg dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at også de skal være helliget i sandhed.

Jeg beder ikke alene for dem, men også for dem, som ved deres ord skal tro på mig, for at de alle skal være ét, ligesom du, Fader, er i mig og jeg i dig, for at også de skal være ét i os, så verden kan tro, at du har sendt mig. Og jeg har givet dem den herlighed, som du har givet mig, for at de skal være ét, ligesom vi er ét: jeg i dem og du i mig, for at de skal være fuldkomment ét, og for at verden kan erkende, at du har sendt mig og elsker dem, ligesom du elsker mig.

Fader, jeg vil, at de, som du har givet mig, også skal være hos mig, hvor jeg er, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du elskede mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige Fader, verden kender dig ikke, men jeg kender dig, og disse har erkendt, at du har sendt mig. Og jeg har kundgjort dem dit navn og vil kundgøre det, for at den kærlighed, som du elsker mig med, skal være i dem, og jeg i dem.»

Reformatorernes skrifter (Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556) er oversat fra tysk, latin og gammeldansk til dansk med AI og derefter gennemgået af en uafhængig korrekturlæsning for både korrekthed og sprog. Kilde: Førstetryk fra Bayerische Staatsbibliothek (MDZ), Myconius’ Historia Reformationis (udg. E. S. Cyprian 1718), Peder Palladius’ Danske Skrifter IV (Vingaard 1575) og H. F. Rørdam, Danske Kirkelove I (1883) – alle public domain. Værket er fra sin egen tid – nogle oplysninger og synspunkter kan være forældede.