Studiebibelen

📚 Reformatorernes skrifter · Johannes Bugenhagen: Lidelses- og opstandelseshistorien (dansk ved Peder Palladius 1556) · Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556

Esajas kapitel 53: Om Jesu Kristi død og pine og om hans herlige opstandelse

📚 Åbn i Studiebiblioteket Indhold

Se, min tjener skal handle med visdom, og han skal ophøjes og løftes meget højt op, så at mange skal forarges over dig, fordi hans skikkelse er mere vansiret end andre folks og hans udseende mere end menneskenes børns. Men således skal han bestænke mange hedninger, at også kongerne skal lukke deres mund over for ham. For de, som intet havde fået forkyndt om ham, skal se det med glæde, og de, som intet har hørt om det, skal forstå det.

Men hvem tror vor prædiken? Og for hvem bliver Herrens arm åbenbaret? For han skyder op som en kvist for ham og som en rod af tør jord. Han har hverken skikkelse eller skønhed. Vi så ham, men der var ingen skikkelse, som behagede os. Han var den allermest foragtede og ringeagtede, fuld af pine og sygdom. Han var så foragtet, at man skjulte ansigtet for ham. Derfor regnede vi ham for intet.

Sandelig, han bar vor sygdom og tog vor pine på sig, men vi regnede ham for en, der var plaget og slået og pint af Gud. Men han er såret for vore misgerningers skyld og knust for vore synders skyld. Straffen ligger på ham, for at vi skulle have fred, og vi er helbredt ved hans sår. Vi gik alle vild som får, hver af os så på sin egen vej, men Herren kastede alle vore synder på ham.

Da han blev straffet og pint, åbnede han ikke sin mund, ligesom et lam, der føres til slagtning, og ligesom et får, der tier stille over for den, der klipper det, og ikke åbner sin mund.

Men han er taget bort fra angst og dom. Hvem kan udsige hans livs længde? For han er revet bort fra de levendes land, da han blev plaget for mit folks misgerning. Og han er begravet som de ugudelige og død som en rig, skønt han ikke gjorde noget uret, og der ikke var svig i hans mund. Men Herren ville således knuse ham med sygdom.

Når han har givet sit liv som skyldoffer, skal han få efterkommere og leve længe, og Herrens forsæt skal have fremgang ved hans hånd. Fordi hans sjæl har lidt møje, skal han se det med glæde og blive mættet. Og ved at man kender ham, skal han, min tjener, den retfærdige, gøre mange retfærdige, for han bærer deres synder. Derfor vil jeg give ham store skarer som bytte, og han skal få de stærke som rov, fordi han gav sit liv i døden og blev regnet som en misdæder. Han bar manges synder og bad for misdæderne.

Reformatorernes skrifter (Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556) er oversat fra tysk, latin og gammeldansk til dansk med AI og derefter gennemgået af en uafhængig korrekturlæsning for både korrekthed og sprog. Kilde: Førstetryk fra Bayerische Staatsbibliothek (MDZ), Myconius’ Historia Reformationis (udg. E. S. Cyprian 1718), Peder Palladius’ Danske Skrifter IV (Vingaard 1575) og H. F. Rørdam, Danske Kirkelove I (1883) – alle public domain. Værket er fra sin egen tid – nogle oplysninger og synspunkter kan være forældede.