Hvordan dåben skal foregå

For dåben er jo et segl på de stykker, som vi tror om Kristus, ja, en pagt, som Gud har sluttet med os i Kristus. Den styrker troen og betegner omvendelsen, som kræver et kristent liv.

Børn skal døbes på dansk og i den samme døbefont som hidtil. De skal klædes af og overøses med vand tre gange. Dog skal man tage hensyn til deres helbred og til, om årstiden er sådan, at de kan tåle at blive båret. For med dåben søger man børnenes velfærd, ikke deres fordærv. Derefter skal den, der døber, spørge fadderne, hvis barn det er, og om det er hjemmedøbt. Hører han, at det er døbt på rette måde, må han under ingen omstændigheder døbe det igen, for der er kun én dåb (Ef 4). Han skal da kun fremsige troens artikler, læse evangeliet fra Markus [Mark 10,13–16, børneevangeliet] og bede Pater noster (Fadervor).

Derefter skal han sige til de tilstedeværende og især til fadderne (forældrene skal bede nogle om at være faddere, også efter at barnet er døbt, hvis de ikke kunne nå at skaffe dem før dåben):

Kære brødre og søstre, dette barn er nu døbt og har allerede Helligånden med syndernes forladelse. Derfor vil vi ikke døbe det igen, så vi ikke spotter og håner Helligånden. Det skal I faddere vidne om over for alle andre, og I skal takke vor Herre og Gud, som har taget det til nåde ved Kristus.

Derefter skal han sige til barnet: Herren bevare både din indgang og din udgang fra nu og til evig tid.

Fadderne svarer: Amen.

Derefter skal han bede den sidste bøn, som læses til sidst ved barnedåben: Den almægtige Gud og vor Herre Jesu Kristi Fader osv.

Til sidst skal han med få ord tale til fadderne om, at de skal bevidne dette overalt, og at de, hvis barnets forældre skulle dø, skal træde i forældrenes sted for barnet i alt, hvad der angår dets frelse – så vidt det er dem muligt, og hvis de bor på stedet.

Men hvis barnet ikke er døbt, eller hvis der er tvivl om dets dåb (som det ofte sker) – dåb med forbehold skal nemlig ikke bruges hos os i kirken, sådan som når man plejer at sige: «Er du ikke døbt, så døber jeg dig» – da skal der først holdes en formaning til de faddere, der står hos, så de bliver mindet om dåbens høje værdi. Og så skal de formanes til at give agt på det, der nu bliver sagt.

Så skal han begynde: Far ud, du urene ånd osv.

Når dåben er sket, skal der efter skik igen holdes en formaning til fadderne, så de ved, hvad de skylder barnet, hvis forældrene skulle dø, før det når skelsår: at de da skal oplære det i børnelærdommen, hvis de bor på stedet, så det, når det vokser op, kan blive hos Kristus, ligesom det ved dåben er indpodet i ham.