Hvordan man skal gå til dem, der er dømt til døden

Også dette er en barmhjertighedsgerning, som Kristus vil vedkende sig på den yderste dag, Matt 25.

Sådanne misdædere, der skal henrettes, skal prædikanterne ofte besøge – ikke alene når de føres ud til henrettelsen, men også på andre tider, mens de sidder fængslet – så de kan tale med dem og vejlede dem til at erkende Guds nåde. For da sådanne åbenbare syndere i almindelighed foragter Guds nåde, medmindre de ind imellem bliver formanet, vil de til den tid næppe kunne lade sig vejlede ret grundigt i Guds nåde. Men giver Gud nogle af dem sin nåde, så de i fuld alvor bekender deres tro og derfor begærer sakramentet, skal det under alle omstændigheder gives dem, også selv om det er en dag eller to, før de henrettes. Men dem, hos hvem en sådan trosbekendelse ikke findes, må man overgive til Gud, dog sådan at intet af den vejledning, der kan gives dem, bliver forsømt, og at man ikke opgiver dem, før de er henrettet.