Hvordan skolerne skal være indrettet

I hver købstad skal der kun være én skole, og alle de andre pugeskoler [små private børneskoler], som holdes her og der, skal nedlægges. Skolen skal deles i flere forskellige klasser (lektier), så man kan skelne mellem børnene. Der skal heller ikke læres andet i dem end latin, for latinskolerne bliver ofte ødelagt af de danske og tyske skoler. Og så søger de mere deres egen fordel og fremgang end børnenes, når de læser græsk og hebraisk med dem, som det tydeligt viser sig.

Hvor skolen har tre lærere, skal der være fire klasser. Men hvor der kun er to, skal der kun være tre klasser.

Den første klasse skal være for dem, der lærer ABC, og for dem, der lærer at stave. De ene skal sidde i den ene side og de andre i den anden.

ABC-børnene skal lære at læse i de bøger, der sammen med ABC'en osv. indeholder Pater noster (Fadervor), Credo (trosbekendelsen), de ti bud, dåbens og nadverens ord og andre sådanne børnebønner. Om aftenen skal man sende dem hjem med to gloser.

De læseelever, som er kommet ud over ABC-bogen og har lært at læse nogenlunde, skal have Donat og Cato [Donatus' latinske grammatik og «Catos» latinske tankesprog, datidens begynderbøger i latin]. Cato skal de lære at læse, men Donat skal de oversætte ord for ord. Det skal de øves grundigt i, og når de har været bøgerne igennem én gang, skal de begynde forfra igen, indtil de har lært at læse ordentligt. Imens skal de også hver dag skrive og vise, hvad de har skrevet. De skal ligeledes sendes hjem om aftenen med to gloser og overhøres i dem om morgenen, når de læser deres lektie op.

Den anden klasse skal være for dem, der kan læse ordentligt og skal lære grammatikkens regler. Om morgenen skal deres bog være Philipps grammatik [Philipp Melanchthons latinske grammatik], og som øvelse i grammatikken skal de have Æsop at oversætte og samtidig vænne sig til at deklinere og konjugere [bøje navneord og udsagnsord] ud fra teksten.

Om eftermiddagen Æsops fabler og om aftenen Mosellanus' Paedologia [Petrus Mosellanus' latinske samtaler for skolebørn]. Når de er blevet nogenlunde øvede i dem, kan man også give dem nogle af de bedste og smukkeste af Erasmus' Colloquia [Erasmus' latinske samtaler]. Imens skal de omhyggeligt øves i altid at tale latin, skrive rigtigt og lære at oversætte rigtigt og kunstfærdigt. Om aftenen skal man give dem et ordsprog og sende dem hjem med det, så de siger det op igen om morgenen.

Den tredje klasse skal være for dem, der er nået noget videre i grammatikken, så de nogenlunde kan deklinere, konjugere og oversætte. Om morgenen skal deres bog igen være Philipps grammatik, og her skal Terents nu tages med for at øve dem i grammatikken. Man skal også lade dem oversætte og sige de tilhørende grammatikregler udenad.

Om eftermiddagen skal man læse Terents for dem, og ham skal de også lære udenad. Når de er kommet noget videre i ham, læser man nogle udvalgte af Plautus' komedier for dem. Om aftenen nogle af Ciceros korteste breve eller noget andet af den slags.

Disse skal altid tale latin, hver dag sige noget op af Terents, én gang om ugen skrive breve og om aftenen gå hjem med to vers med en smuk tanke om gode sæder osv.

Den fjerde klasse – i de skoler, hvor skolemesteren har to medhjælpere – skal være for dem, der nu nogenlunde kan både tale og skrive latin. Om morgenen skal deres bog igen være Philipps grammatik, og som øvelse i grammatikken kan Vergil godt tages med. Ud over oversættelsen skal man vise dem de mest bemærkelsesværdige stilfigurer i ord, taler og sentenser. Og når de er godt øvede i det, kan man efterhånden også læse Philipps dialektik og retorik for dem.

Om eftermiddagen Vergil og derefter Ovids Metamorfoser, om aftenen Ciceros De officiis (Om pligterne) eller hans breve til vennerne.

Ud over at de ikke må tale andet end latin, skal disse også hver dag fremsige nogle vers af Vergil. De skal omhyggeligt øve sig i at skrive stil, og hver uge skal de skrive breve eller vers.

Den femte klasse skal være for dem, der nu er rimeligt øvede i latin og ser ud til at have fået et godt styrket nemme, så de kan skrive og tale korrekt og godt latin. For dem kan skolemesteren godt gennemgå grundlaget i græsk, dog sådan at latinen ikke bliver afbrudt eller forsømt. For det er en utålelig mening, når nogle vil have, at børnene skal lære græsk og hebraisk, før de er kommet et godt stykke frem i latinen.

Skolemestrene skal i alle købstæder beholde det, de hidtil har haft. Og hvis de et sted ikke er tilstrækkeligt forsørget, kan superintendenterne og sognepræsterne i byen meddele os det. For vi vil, at både de og andre, der skal lede de unge, skal være forsørget på en hæderlig måde, og vi vil gerne lægge noget til af vort eget, hvor der mangler noget.