Kongelige privilegier for sognepræster og deres degne

Præsterne og degnene skal nyde de samme privilegier, som de havde i biskoppernes tid, og ikke pålægges flere byrder af os, end biskopperne tidligere pålagde dem. Dog vil vi føre et kristeligt tilsyn med, at de bliver skånet efter omstændighederne. Og de nye byrder, som biskopperne har pålagt, og som vi har afskaffet, skal være afskaffet fra denne dag og ikke mere pålægges dem. Om underhold og forsørgelse af Guds ords tjenere og de fattige. [overskrift til det følgende i kilden]

Hvert sogn i købstæderne skal have mindst to prædikanter. Men hvor der bor mange mennesker i en by, som kun har ét sogn, behøver man flere – som i Malmø, der kun er ét sogn, og hvor man bestemt bør have fire prædikanter.

Landsognene skal hver nøjes med deres egen sognepræst, hvis de kan underholde ham. Kan et sogn ikke det alene, kan man lægge et eller to af de nærmeste sogne til.

Men ingen må have flere end tre sogne, medmindre åbenbar nød tvinger ham til det. Men herom er der allerede sagt nok.