Studiebibelen

📚 Reformatorernes skrifter · Den danske kirkeordinans (1537/1539) · Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556

Om nonner

📚 Åbn i Studiebiblioteket Indhold

De nonner, som for deres samvittigheds skyld ikke længere vil blive i klosteret og ved, hvordan de kan skaffe sig et hæderligt udkomme, må gå ud og gifte sig med råd fra deres nærmeste familie. Men så længe de er i klosteret, skal de være deres priorinde og abbedisse underdanige og lydige og ikke færdes eller rejse rundt i landet som andre løsagtige folk. De skal ikke sidde og drikke eller være løsagtige sammen med karle, for af den slags kommer megen last og skændsel. Hvis priorinden eller abbedissen tillader dem en sådan løsagtighed eller selv opfører sig sådan, skal hun afsættes, og en anden hæderlig, god og gudfrygtig nonne skal indsættes i hendes sted osv. Ligeledes skal de, som vil blive i klosteret og have deres underhold dér, bære en anstændig dragt, som det sømmer sig. Dog skal de ikke tvinges til at gå med skapular, for vi erfarer, at mange af dem sætter deres gudelighed mere i det end i andre klædningsstykker.

Når superintendenten sammen med en lærd mand og lensmanden sammen med en anden mand af adelen kommer på visitats i jomfruklostrene, og superintendenten har undersøgt, om de holder deres ceremonier og kirkeordning efter ordinansen, så skal der også undersøges, om de får et rimeligt underhold til klæder og føde, og ligeledes om klosteret holdes ved lige, bygges og forbedres. Findes der så nogen mangel, skal de meddele det til dem, som har klosteret i forlening, og hvad der ikke rådes bod på, skal de meddele os selv.

I hvert sådant kloster skal der indsættes en lærd og skikkelig prædikant, som har en agtværdig, hæderlig kvinde til hustru og en god husstand, og som kan prædike for dem; og han skal have en hæderlig løn og et hæderligt underhold. Nonnerne må også synge og lade holde messe, sådan som det er sagt om kannikerne, medmindre prædikanterne finder det mere gavnligt, at de synger noget mindre og hellere på dansk end på latin. På den måde kan de blive undervist i Guds ord, når de forstår, hvad de synger og læser.

Reformatorernes skrifter (Rhegius, Menius, Bugenhagen, Bucer, Myconius m.fl., 1529–1556) er oversat fra tysk, latin og gammeldansk til dansk med AI og derefter gennemgået af en uafhængig korrekturlæsning for både korrekthed og sprog. Kilde: Førstetryk fra Bayerische Staatsbibliothek (MDZ), Myconius’ Historia Reformationis (udg. E. S. Cyprian 1718), Peder Palladius’ Danske Skrifter IV (Vingaard 1575) og H. F. Rørdam, Danske Kirkelove I (1883) – alle public domain. Værket er fra sin egen tid – nogle oplysninger og synspunkter kan være forældede.