Superintendenternes ed

Kæreste nådige herre. Jeg, N., udvalgt superintendent i N. stift, lover Deres Kongelige Majestæt sand troskab. Jeg vil, så vidt det overhovedet er mig muligt, fremme det, som kan være Deres Kongelige Majestæt og riget til ære, gavn, fred, ro og lydighed, og hvad jeg ellers for Gud skylder Deres Kongelige Majestæt, og jeg vil modsætte mig alt, hvad der kan hindre dette. Dernæst lover jeg, at så længe jeg er i dette embede, vil jeg behandle Den Hellige Skrift oprigtigt efter den gave, Gud har givet mig, og forvalte evangeliet og sakramenterne ret, sådan som Kristus selv har indstiftet dem. Jeg vil vogte mig for menneskelige meninger og holde fast ved vor kristne tros sikre artikler. Jeg vil også med stor flid sørge for at påminde sognepræsterne ved de kirker, som bliver betroet mig, om at også de skal varetage deres embede godt, både i lærdommen og ved uddelingen af sakramenterne. De skal også trofast lære børnelærdommen videre og forhøre deres sognefolk i den, både ved skriftemålet og på anden måde, for at se, om de gør fremskridt i den.

Jeg vil også tage mig af børneskolerne, så de bliver holdt ved lige, og ligeledes varetage de fattiges bedste [kilden har «heste», en OCR-fejl for «beste»; da-barth har «fattige folkes beste»] og hjælpe til, at landets fælles lov og skik bliver holdt ved magt, og hvad der ellers påhviler en superintendent efter Deres Kongelige Majestæts skrevne ordinans. Og jeg vil ikke for gunst eller gaver eller nogen anden partiskhed lade mig drage bort fra det, som mit embede kræver. Men hvis jeg af menneskelig skrøbelighed, uforstand eller på nogen anden måde forsømmer noget af dette, så må Gud Fader af sin mildhed tilgive mig det for sin Søns, Jesu Kristi, skyld. Men med vilje og vidende og med velberåd hu vil jeg intet gøre imod det, jeg nu lover Deres Kongelige Majestæt. Så sandt hjælpe mig Gud ved dette hellige evangelium.

Og idet han siger dette, skal han lægge hånden på Det Nye Testamente.