At Gud har forordnet to riger: et åndeligt og et legemligt

Den, der omhyggeligt og ret betragter dette menneskelige liv, finder, at Gud har ordnet det i to riger. Det ene er åndeligt og evigt og har sin plads i vores sjæle og samvittigheder; med det begynder vores evige liv, og i det er det vor Herre Gud alene, der skal herske, regere og råde efter sin majestæts magt, råd og vilje. Det er slet intet andet end evangeliets prædiken, hvorved de forskrækkede samvittigheder får tilbudt og skænket syndernes forladelse, trøst, nåde, barmhjertighed, evigt liv og frelse, som er fortjent og erhvervet ved Kristus, Guds Søn. Dertil kommer også Helligånden, som udgydes i de troendes hjerter, for at han kan gøre dem alt dette sikkert og vist i troen. Sådan har apostlen beskrevet dette riges herlighed med de allerherligste, mægtigste og mest trøsterige ord mange steder, men især i Kol 1. Og Kristus selv siger i Joh 17: «Dette er det evige liv: at de kender dig, at du er den sande Gud, og ham, du har sendt, Jesus Kristus.»

Det andet er derimod et legemligt og ydre rige, hvorved legemet i det ydre og dette timelige liv i denne verden bliver regeret. Selv om det er ydre og legemligt, er det dog ikke desto mindre også Guds rige, som Gud også har med at gøre og virker i. Ja, i det regerer, skaber og forandrer Gud alt efter sin magt, råd og vilje lige så vel som i det åndelige og evige – blot med den forskel, at han dér, i det første, ikke bruger andet som middel end alene ordet og sakramenterne, mens han her ved siden af ordet også bruger menneskene og de naturlige kræfter, såsom sanser, fornuft, styrke osv.

Og dette ydre og legemlige styre har Gud indstiftet og forordnet og, ligesom sine andre guddommelige ordninger, befalet os at holde og ære – i det ord, hvor han siger: «Du skal ære din far og din mor.» Også Kristus selv og hans apostle har lært det. For når Sankt Peter i 1 Pet 2 formaner til at være lydige og underordnede under al menneskelig ordning, så har han bestemt ikke villet sige eller mene andet, end at man skal holde og ære de ordninger, som hører til legemet og de legemlige eller timelige ting i denne verden, sådan som Gud har ordnet dem. Det opregner han da også straks samme sted punkt for punkt og befaler, at undersåtterne skal være lydige mod øvrigheden, tjenestefolkene mod deres herrer, hustruerne mod deres mænd og så videre: enhver undergiven mod sin overordnede efter Guds befaling og ordning.