Det legemlige styre er af to slags: husholdningen og det borgerlige styre

Dette ydre og legemlige rige er også af to slags, nemlig oeconomia, det vil sige husholdningen, og politia, det vil sige landets styre. Husholdningen omfatter, hvordan hvert hus skal styres kristeligt og rigtigt, og hvordan enhver i huset – mand, hustru, børn og tjenestefolk – efter sin stand og sin pligt skal forholde sig over for de andre, så alt i huset går ordentligt og rigtigt til efter Guds befaling og ordning.

For der er ingen tvivl om, at det borgerlige styre må udspringe af husholdningen som af en kilde. Man kan derfor trygt regne med – og det viser sig også i praksis – at som man holder hus i landene og byerne, sådan er også deres styre. Derfor har Sankt Paulus, da han lærer, hvilke mænd man skal vælge til biskopper, omhyggeligt pålagt at se efter, om den, der skal være biskop, også har styret sit eget hus godt. Og han drager med fuld sikkerhed den slutning: Den, der står dårligt for sit eget hus, vil i hvert fald aldrig kunne lede Kristi menighed godt eller udrette meget godt. Ligeledes lærer også Kristus: Den, der er en utro tjener over små goder, vil man aldrig med klogskab og omtanke betro store goder.

Disse to styrer, husholdningen og det borgerlige styre, er forordnet og indsat i budet «Du skal ære din far og din mor», som nævnt ovenfor. Men derudover er de også ved skabelsen lagt sådan ind i naturen, at naturen på ingen måde kan undvære dem, lige så lidt som Guds andre gerninger og skaberværk: dag, nat, vinter, sommer, mad, drikke osv.

Derfor har også alle hedninger og folk på jorden altid måttet have og holde fast ved disse Guds gerninger og ordninger, både husholdningen og det borgerlige styre. Det er ikke muligt – og det vil heller aldrig ske i denne verden – at disse Guds gerninger hører op og denne ordning forgår, lige så lidt som det er muligt, at vinter og sommer og solens naturlige løb på himlen kan hindres eller ændres ved menneskers rådslagning.