Friedrich Myconius: Reformationens historie

Den største skade, historieskrivningen har lidt i de tyske lande, har netop været, at præsterne og munkene enten var så ulærde, at de ikke vidste, hvordan de skulle beskrive begivenhederne, eller at de lærde ofte forlod sig på hinanden og tænkte: «Der er nok af dem, der skriver det; hvad skal jeg skrive?» Og de, man forlod sig på, skrev også kun lidt eller slet intet. Derfor er de bedste historier om det hellige riges allerypperste kejsere og fyrster forblevet ubeskrevne eller kun nævnt med to eller tre ord: at de var samlet eller holdt en rigsdag. Det samme vil også ske med sagen om det kære evangelium og om, hvordan det blev trukket frem fra under pavens og Antikrists fødder og bragt frem i lyset igen. Det skete ved dr. Martin Luther, ved hertug Frederik, hans bror hertug Johan og dennes søn hertug Johann Friedrich – alle tre efter hinanden kurfyrster og hertuger af Sachsen –, ved Philipp Melanchthon og ved mange andre ypperlige, lærde og trofaste mennesker. Men for at eftertiden dog kan få lidt at vide om det, vil jeg, Friedrich Mecum [Myconius' tyske slægtsnavn], som i tiden fra år 1524 til 1541 har været superintendent og sognepræst i Gotha, give en kort beretning om det. For jeg har været med i mange af begivenhederne, og vor kære Herre Kristus har brugt mig som prædikant lige fra begyndelsen af denne herlige sag. Beretningen er kun skrevet for eftertiden i dette kristne sogn i byen Gotha. Vil andre siden også bruge den, står det dem frit for.