Kapitel VIII. Om disputatsen i Leipzig

Hertug Georg af Sachsen var på den tid endnu ikke helt forbitret; han brød sig heller ikke om, at man skulle fare så hårdt frem mod de lærde uden dom og uden at have overbevist dem. Dog ærgrede det ham, at universitetet i Wittenberg fik et sådant ry, og at Leipzig derved blev ringeagtet. Dr. Eck fra Ingolstadt kom med stort hovmod for at kue Wittenberg-folkene, Karlstadt og Luther. Disputatsen blev holdt i Leipzig på slottet, i den store hofsal. Dertil kom lærde folk fra alle lande for at høre og se, hvordan sagen ville gå. Det var om sommeren, i juli måned, hvor det var godt at rejse, så mange kunne komme. Der blev disputeret meget skarpt fra begge sider. Eck førte mange kirkefædre, glosser, fortolkninger og kanoner i marken; men Luther kom med Skriften og de gamle kirkefædre. Der var notarer til stede, som skrev alt ned. Kort sagt: Forhandlingerne blev trykt og udgivet; den, der har lyst, kan læse dem.

Da Eck kom, blev han overalt modtaget med stor hæder; men da han siden drog omkring uden at have udrettet noget bedre i sagen, blev han drillet af de lærde unge folk, især i Erfurt, både med skrifter og på anden vis. Fra den dag af forblev Eck en fjende og forfølger, lige til denne dag. Han ophidser hertugerne af Bayern, kong Ferdinand, biskopperne, hvis eneste afgud han er, og alle andre, han kan, mod evangeliet.