Kapitel IX. Om Hieronymus Emser og Cochlæus

Hieronymus Emser, doktor i teologi, var på den tid i Dresden hos hertug Georg. Han gav sig til at skrive imod Luther. Luther svarede også ham, sådan som han selv havde bedt om. Bøgerne er trykt.

Siden gav Hieronymus Emser og hertug Georg sig også til at skrive imod Luthers Nye Testamente og lavede deres eget, som hertug Georg skrev en fortale til. Han befalede, at man i hans land skulle købe og læse det. Men fordi det var en fuskeroversættelse [usikker læsning i kilden: «Tolmetel»], er det blæst bort og forsvundet som spindelvæv.

Da Emser desuden havde i sinde at skrive en giftig, stikkende, ond bog imod den evangeliske lære og sad over papiret i Dresden, slog vor kære Herre Gud til, så han blev ramt af et slagtilfælde og døde brat midt i skrivningen. Alligevel omvendte hertug Georg sig ikke. Den onde, vrede lille hanemand Johannes Cochlæus kastede sig over Luther og Philipp Melanchthon med de ondeste løgneskrifter; ham svarede Justus Jonas. Den onde lille mand tilbød hele tiden at disputere med Luther med bålet som indsats, dog sådan at paven skulle være dommer – og paven vil sandelig ikke afsige nogen god dom over Luther. I år 1519 skrev Luther et yderst venligt og ydmygt skrift til pave Leo. Det er trykt og findes stadig. Men han opnåede ikke andet, end at paven lod ham lyse i band over hele verden.

Samme år døde kejser Maximilian, i sit 63. leveår. Samme år blev Karl V valgt til kejser; han kom fra Spanien til Det Tyske Rige i år 1520. Ved denne tid udkom Luthers «Commentarius Pauli in Galatas» [kommentaren til Paulus' brev til galaterne] på tryk. Ligeså «Assertio omnium Articulorum, in Bulla Leonis Decimi damnatorum» [«Forsvar for alle de artikler, som er fordømt i Leo X's bulle»]. Ligeså «Resolutio tertiæ decimæ propositionis, de potestate Papæ» [«Forklaring af den trettende tese om pavens magt»]: hvad pavens magt er.