Kapitel XXIII. Om tårnbyggeriet ved Sankt Margaretha-kirken

Omkring år 1510 efter Kristi fødsel var vore forfædre begyndt at bygge sognekirken Sankt Margaretha op på ny, og de fik koret og kirken under tag før år 1516. De var også begyndt på det forreste nye tårn. Men mesteren var en uerfaren mand, som aldrig før havde stået for et ordentligt byggeri. Han gravede fundamentet så dybt og bredt, at han lagde alle de gamle gravsten og desuden sten fra to store gamle tårne i det, hvad han især i midten slet ikke havde haft brug for. Men da evangeliet kom frem, og den gejstlige stand og dens lære blev forandret, gik hele byggeriet i stå indtil år 1532. Da enedes sognepræsten og rådet om at tage det op igen. Byggeriet på tårnet har dog været særlig uheldigt med fordrukne, udygtige og dovne byggemestre, som skabte store udgifter og udrettede lidt og heller ikke passede godt på det. Men kirkeværgerne og hele borgerskabet har gjort en meget trofast og stor indsats, blandt andre især hr. Heinrich Oswald, hr. Dietrich Tunckel og hr. Just Popp. Hverken tårnet eller kirken havde nogen særlig indtægt til det; alt er tilvejebragt ved skatter, fælles hjælp og rådets trofaste flid. I år 1542 efter Kristi fødsel blev tårnets murværk ført så højt op, at man deroppe kunne ringe folket sammen og holde byvagt. Gud give fortsat nåde.