Hvordan man skal tale varsomt om øvrigheden

Øvrigheden er ikke tyranni eller vold, men en lovlig myndighed, som Gud har givet os til gavn.

Alle øvrighedens love og forordninger skal kristne omhyggeligt overholde, medmindre de er ugudelige og befaler synd. For da skal man adlyde Gud mere end mennesker (ApG 5). Og øvrighedens forordninger må ikke regnes for rent menneskelige forordninger, for de har deres bindende kraft umiddelbart fra Guds ord. 1 Pet 2: «I skal underordne jer under enhver menneskelig skabning, det vil sige ordning, for Herrens skyld, enten kongen som overordnet eller statholderne, som sendes af ham for at straffe dem, som gør det onde, og for at rose dem, som gør det gode, for således er det Guds vilje, at I ved at gøre det gode skal lukke munden på alle uvidende mennesker, som frie og ikke som nogle, der har friheden som et dække for ondskab, men som Guds tjenere.»

Det jævne folk har lært af de pavelige at foragte øvrigheden. Derfor skal man omhyggeligt og ofte indprente folket disse apostlens ord i Rom 13: «Enhver skal underordne sig under de myndigheder, som står over ham, for der findes ingen myndighed, uden at den er fra Gud. Den, som sætter sig op imod myndigheden, sætter sig op imod Guds ordning, og de, som sætter sig imod, vil pådrage sig dom. Øvrigheden er Guds tjener, en hævner, som fuldbyrder vreden over den, der gør det onde. Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene på grund af vreden, men også på grund af samvittigheden.» Man skal ofte lære, hvor fremragende og Gud velbehagelige gerninger det er at forvalte øvrighedens embede gudfrygtigt og at adlyde øvrigheden gerne og beredvilligt.