Hvordan man skal behandle stedet Es 54 varsomt: «Jeg vil gøre alle dine børn oplært af Herren»

Jeg tager ikke dette sted frem uden grund. For de ulærde slår om sig med det, som var det en lovprisning af uvidenheden, og de mener, at de her har et Guds ord, som de kan jage alle gode fag og til sidst selve teologistudiet bort med. Kristus forklarer dette sted tilstrækkeligt i Joh 6: «Ingen kan komme til mig,» siger han, «uden at Faderen, som sendte mig, drager ham, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: Alle vil blive undervist af Gud. Enhver, som har hørt Faderen og lært, kommer til mig.»

Her taler Kristus om den fælles lære, som er nødvendig for alle, der skal frelses: at vi erkender, at Kristus er Guds Søn, som er blevet menneske for vor frelses skyld, og at vi tror på ham som vor eneste frelser. Med denne lære bliver alle de udvalgte i sandhed oplyst, og den, der mangler den, bliver fordømt.

Men der findes også en anden lærdom i kirken, som kaldes profetiens nådegave. Den gave har ikke alle kristne fået, men de, der er sat til at undervise menighederne, for at de kan udlægge Den Hellige Skrift til opbyggelse, formaning og trøst. Den nævnes i 1 Kor 14. Det er ikke enhver håndværker, skrædder og skomager, der har denne gave til fælles med apostlene. De, der mangler den, må ikke undervise i kirken, men skal med ærbødighed lytte til dem, der underviser, som apostlen siger: Den, som ikke kan udlægge, skal tie i menigheden og tale for sig selv og for Gud [1 Kor 14,28].