Hvordan man skal tale varsomt om fyldestgørelsen

I egentlig forstand findes der ingen anden fyldestgørelse for verdens synder end Kristi dyrebare død. Den alene har gjort fyldest for os over for Guds retfærdighed og forsonet os med Gud. Men ingen får del i denne fyldestgørelse undtagen de, der tror på Kristi evangelium. Og ingen regnes blandt de troende, medmindre han forbedrer sit ugudelige liv og bevidner sin tro med gode gerninger – eller, som apostlen siger, siger nej til ugudelighed og verdslige lyster og lever med selvbeherskelse, retfærdigt og gudfrygtigt i denne verden [Tit 2,12]. De, der spotter sådan, bedrager derfor sig selv på en farlig måde: «Hvad skal jeg faste, bede, tugte mit legeme og øve gode gerninger for? Har Kristus ikke gjort fyldest over for loven for mig? Hvis han har gjort det, hvad skal jeg så med mine gerninger?» Det er sandt, broder: Kristus har gjort fuldt ud fyldest både over for Guds strenge retfærdighed og over for loven, og han har betalt en uvurderlig pris for at udslette vore synder. Men ingen får del i denne fuldkomne fyldestgørelse, uden at han tror på Kristus. Og de, som tror på Kristus, hader uden tvivl synden, som et så dyrebart offer måtte bringes for at sone, og de begynder at leve uskyldigt. Men de, som bliver i synden og ikke omvender sig, tror ikke, at Guds Søn er død for vore synder. Derfor skal de regnes blandt hedningerne, og de hverken kan eller må rose sig af Kristi fyldestgørelse. Han har ikke forløst dig fra synden, for at du altid skal blive i synden, men for at du skal leve retfærdigt, når synden er udslettet. Sådan helbreder en kirurg heller ikke en dødeligt såret, for at han igen skal blive såret, men for at han derefter skal blive ved med at være rask. Sådan siger apostlen i 1 Thess 4: «Gud kaldte os ikke til urenhed, men til helliggørelse.» Og i Rom 6: «Vi er begravet med Kristus ved dåben til døden, for at vi, ligesom Kristus er blevet oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, også skal vandre i et nyt liv.»

Sådan skal en kristen da tænke og sige: «Kristus, min Herre og min Gud, er død og har gjort fyldest for at udslette mine synder. Derfor vil jeg fremover sky synden som en pest fra helvede, for den kunne ikke udslettes ved noget andet middel end Guds Søns fuldkommen uskyldige død.»

[på tysk i kilden] Har betalingen for mine synder og forsoningen kostet så meget, nemlig min Guds bitre død, så Gud bevare mig fra synd.